Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for Venstre. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Stadig ingen slutdato for Afghanistan efter pressemøde

Lagt online den 16. april 2010, under følgende: Hærens Operative Kommando, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Efter Folketingets pressemøde om Afghanistan & Helmand, er der endnu ingen dato for en tilbagetrækning. FOTO: ISAF

Danmarks nye plan for indsatsen i Helmand giver intet svar på, hvornår de danske soldater endeligt kan forlade den uroplagede provins i Afghanistan. Alligevel er de partier, der tidligere har krævet en deadline på tilbagetrækningen, positive over for Helmandplanen 2010.

Det er blot få måneder siden, at Socialdemokratiets forsvarsordfører John Dyrby Paulsen meldte ud, at en slutdato var nødvendig for at presse de afghanske politikere. Socialdemokratiets ordfører i Udenrigspolitisk Nævn Jeppe Kofod betegner nu forliget som et skridt på vejen mod en exitdato.

“Vi har fået, det vi er gået efter hos Socialdemokraterne. Nemlig et klart mål om, at vi fra næste år kan omlægge fra kamp til, at afghanerne selv overtager sikkerheden” – Jeppe Kofod, Socialdemokratiet.

Strategien blev fremlagt på et pressemøde på Christiansborg onsdag, og skal markere et skifte i den danske deltagelse i krigen i Afghanistan. Danmark skal i højere grad fokusere på den civile indsats frem for den militære, og de danske tropper skal i løbet af 2010 oplære 500 afghanske soldater og uddanne nye politifolk til at varetage sikkerheden i Helmand. Til efteråret skal partierne bag Danmarks deltagelse i krigen overveje, om strategien skal resultere i en reduktion af de danske styrker i 2011.

Også de radikale har med støtte fra SF og Liberal Alliance forlangt en deadline for Danmarks indsats i Helmand-provinsen d. 30. juni 2011. Partiets forsvarsordfører Niels Helveg Petersen holder fast i datoen, men kalder planen et vigtigt skridt mod en reduktion af danske styrker. “Det er første gang, at regeringen overhovedet bruger sådanne formuleringer. Men det er også nødvendigt. Udviklingen gør det nødvendigt, at også den danske regering begynder at tale om en dansk tilbagetrækning i 2011″ siger Niels Helveg Petersen til Ritzaus Bureau.

Hverken regeringen eller Dansk Folkeparti vil give et bud på en endelig tilbagetrækningsdato.

Flertallet bag krigen i Afghanistan består af regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokratiet.

skrevet af Redaktionen

Forsvaret melder ud: Ingen Joint Strike Fighter

Lagt online den 19. marts 2010, under følgende: internationale nyheder, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

F-35 Joint Strike Fighter - flyet er nu droppet af Forsvaret pga. prisen.

Forsvaret melder nu klart ud i processen om de nye jagerfly. Her opgiver man nemlig helt det nye kampfly Joint Strike Fighter.

Når beslutningen om de nye jagerfly skal træffes – og det er her til forået – vil Forsvaret sandsynligvis ikke have flyet Joint Strike Fighter med i overvejelser. Flyene skal indføres i løbet af de næste 7 år og det har ellers længe været netop Joint Strike Fighter, der har været favorit.

Men ifølge DR Nyheders kilder vil Forsvaret i sin indstilling til regeringen i stedet pege på Boeings F18 som det sikreste valg.

Joint Strike Fighter er det eneste af de tre kandidater, der er helt nyudviklet. Af samme årsag inkluderer det en masse moderne teknologi, bl.a. den meget ønskede stealth-egenskab. Det gør flyet næsten umuligt at spotte med en radar og på anden måde overvåge. Dette er også en af grundene til at flyet er bestilt af både det amerikanske flyvevåben og flåde. Rygter siger at ordrer omkring på 3.000 fly ikke er urealistisk.

Men igen igen er Joint Strike Fighter altså blevet forsinket. Det er i forbindelse med udviklingen og gennemtestning af flyene, at problemerne er opstået. Af samme årsag er flyene også blevet væsentligt dyrere, end først forventet. Vi omtalte det i en artikel på her Soldaterliv, hvor partiet Venstre udtrykker fuld forståelse for prishoppet, men stadig ønsker at handle.

Prisen er – ganske enkelt – Forsvarets begrundelse for at droppe flyet. Prisen er senest meldt oppe på omkring 545 millioner stykket, mod de lovede 275 millioner stykket, tilbage i 1999. Det siger i hvert fald DR.

Forsvaret vil nu pege på en anden kandidat, som den officielle favorit: Boeing’s F-18 Superhornet.

F18 er et gennemprøvet fly, som opererer fra amerikanske hangarskibe og som nåede at være med i den anden irakkrig. Ved at pege på denne jager, fravælger Forsvaret samtidig den tredje kandidat, den svenske SAAB-Gripen.

Forsvaret vil ikke kommentere sagen i dag, men ifølge DR Nyheders kilder har den såkaldt militærfaglige indstilling efter flere års forarbejde i Forsvarskommandoens Kampflykontor ligget klar i nogle måneder.

Indstillingen afventer kun en revisorundersøgelse, en såkaldt kvalititetssikring af udredningsarbejdet.

Når indstillingen er afleveret til forsvarsministeren, kan meget blive lavet om. Politisk er der mange andre hensyn at tage end de rent militærfaglige.

For det første er det begrænset, hvor længe F18 fortsat vil være i produktion, og Danmarks næste kampfly skal kunne holdes operativt i måske mere end 30 år.

For det andet er Danmark med i udviklingen af den prestigefyldte JSF, og hensynet til det allierede USA vejer tungt på det politiske plan.

For det tredje kan den forventede produktion af tusinder Joint Strike Fighters over en række år trække et anseligt antal milliarder hjem i omsætning til underleverandører i dansk våbenindustri.

Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo, bekræfter over for DR Nyheder, at der er andre hensyn end de rent militære, når det endelige valg skal træffes.

skrevet af Redaktionen

Venstre holder på Joint Strike Fighter på trods af prishop

Lagt online den 18. marts 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nationale nyheder, nyheder.

JSF-flyene får bliver igen dyrere. Venstre siger igen køb.

Joint Strike Fighter-flyene får endnu et skub opad ved prisen. Venstre og DF siger køb køb.Danmark skal have et nye jagerfly. Punktum. Så markant en holdning har partiet Venstre tilsyneladende i forbindelse med de nye fly som Danmark kigger på.

Venstres forsvarsordfører Karsten Nonbo fortæller, at uanset hvorvidt prisen på flyet Joint Strike Fighter er steget, giver det ikke grund til at diskutere om vi skal have nye fly – kun prisen. Og prisen, det er netop hvad der i øjeblikket rører på sig. Det viser sig nu, efter de seneste testflyvninger for USA’s forsvarsministerium, at denne flytype kommer til at koste 545 millioner kroner stykket. Tidligere har vi været lovet en pris på 275 millioner stykket, tilbage i 1999 og senest i sommeren 2009 hvor prisen 425 millioner kom frem i stilhed. Den historie omtalte vi også her på Soldaterliv.com

“Venstre står fast på, at vi skal træffe valget af en flytype, så snart vi får en tværministeriel rapport om alternativerne. Derpå skal der forhandlinger i gang om prisen. Det er først der, når vi sætter kniven for struben af sælgerne, at vi vil se, hvor dyrt det bliver” – Karsten Nonbo, forsvarsordfører for V.

Den hårde udmelding fra Venstre falder ikke i lige god jord hos andre partier. Dansk Folkeparti mener at vi skal holde fast i tidsplanen – som betyder en beslutning i løbet af foråret 2010 – men de øvrige partier bag forsvarsforliget mener, at vi bør se tiden an. Enhedslisten har ikke givet en udmelding om deres holdning, de støtter ikke forsvarsforliget.

Det er, både blandt forsvarsfolk og politikere, ellers netop Joint Strike Fighter-flyet som er en favorit. Godt nok en uofficiel, men stadig en klar favorit at skønne ud fra tidligere udtalelser. Om det måske netop er dén holdning der gør at flyenes pris går i vejret, kan der kun gisnes om.

skrevet af Redaktionen

Danmark sender 140 mand afsted til Libanon

Lagt online den 4. september 2009, under følgende: Hærens Operative Kommando, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

DK sender 140 logistik-folk afsted til Libanon snarest

DK sender 140 logistik-folk afsted til Libanon snarest

Selvom HOK endnu ikke har bekræftet det på deres hjemmeside, skulle der være bred enighed i at Danmark sender 140 soldater til Libanon. Det er (i første omgang?) udelukkende logistik-folk der kommer afsted.

De skal indgå i den fredsbevarende FN-styrke Unifil. Både regeringen og oppositionen – bortset fra Enhedslisten som sædvanelig – har sagt god for styrken og er tilfreds med, at Danmark atter deltager i en af FN’s fredsbevarende operationer. De nuværende danske styrker i Afghanistan og Kosovo (som vi snart trækker os ud af) deltager således under Natos blå flag.

Forsvarsminister Søren Gade (V) er samtidig glad for, at der er så bred en opbakning i Folketinget til regeringens tilbud til FN.

Vi har tidligere bidraget med skibe og fly, og nu sender vi så også soldater. Det styrker vores position i FN og er med til at sikre, at soldaterne også bevarer deres fredsbevarende kompetencer. På langt sigt er der jo forhåbentlig flere frede end krige, som skal vindes,” siger Søren Gade, som tidligere selv i 1990 og 1991 har været udsendt som FN-observatør i det sydlige Libanon.

Rygter internt i Hæren fortæller at de soldater som ellers har været under missionsuddannelse til Kosovo allerede nu er informeret om at de skal til Libanon.

FN’s henvendelse skyldes, at Polen trækker sit bidrag tilbage. Du kan i øvrigt se et kort (22 sekunder) indslag om nyheden på TV2s hjemmeside: direkte link her.

skrevet af Redaktionen

Ung krigsveteran endelig tildelt lejlighed

Lagt online den 27. juli 2009, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Kasper Kiran Larsen har ventet 6 måneder på en lejlighed fra kommunen (Foto: TV 2/Scanpix)

Kasper Kiran Larsen har ventet 6 måneder på en lejlighed fra kommunen (Foto: TV 2/Scanpix)

Konstabel Kasper Kiran Larsen (som bl.a. fik et mindelegat fra Forsvaret) kom til skade i Afghanistan. Faktisk var det så slemt at han efterfølgende måtte ligge på hospitalet her i Danmark i fire måneder. De fire måneder sluttede dog for længe siden – rent faktisk har Kasper nu ventet 2 måneder på at slippe ud af hospitalssengene og komme ud i en handicap-venlig lejlighed. Men det er først nu at det rent faktisk er lykkes Brøndby Kommune at finde en ledig handicap-lejlighed. Han flyttet ind mit i August, fortæller Peter Kay fra kommunen.

“Jeg accepterer min situation, fordi jeg kendte risikoen ved at gå i krig for Danmark. Men nu vil jeg snart ud af det her hospital. Det er ikke til at holde ud og ligge her dag ud og dag ind, fordi Brøndby Kommune ikke kan finde en egnet lejlighed,” siger Kasper Kiran Larsen.

På Christiansborg har politikerne flere gange erklæret, at sårede soldater skal have maksimal hjælp og støtte, så beretningen om Kasper, der har mistet både et ben og en arm i kampen for fædrelandet, vækker ikke just begejstring hos forsvarspolitikerne.

“Det dur ikke – det er ikke godt nok. Når vi skal overbevise unge mennesker om, at de skal kæmpe som soldater for vores frihed – så skal de vide, at vi sætter alt til side for dem, hvis de falder ved fronten eller kommer hjem som handikappede,” siger socialdemokraten Jens Christian Lund.

Sagen har vakt stor opsigt herhjemme og har fået Venstre og Dansk Folkeparti til at kræve at tilskadekomne soldater kan komme foran i køen til handicap-boliger hvis deres tilstand kræver det. Der er dog endnu ikke opstillet noget lovforslag til ændringen.

skrevet af Redaktionen

De tre dræbte soldater kommer hjem i dag

Lagt online den 24. juni 2009, under følgende: Hærens Operative Kommando, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder.

Danske soldater bæres ud af HerculesKisterne med overkonstabel Andreas Søgaard Brohus, konstabel Martin Abildgaard og konstabel Mads Lerche Rasmussen, der blev dræbt i Afghanistan den 17. juni, kommer til Roskilde Lufthavn den 24. juni klokken 11.

Her vil hæren modtage de faldne soldater og holde en kort mindehøjtidelighed. Til stede vil være de nærmeste pårørende samt familie, venner og kolleger.

Forsvarsminister Søren Gade deltager sammen med chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Niels Henrik Bundsgaard, og chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen.

Opdatering:

Ekstra-Bladet.dk har nu lagt en artikel online som beskriver begivenheden;

Livets skrøbelighed blev for en stund barsk virkelighed, da kammeraterne fra Hold 7 bar de Dannebrogsklædte kister med Overkonstabel Andreas Søgaard Brohus, konstabel Martin Abildgaard og konstabel Mads Lerche Rasmussen ud af flyvevåbnets Herkules fly i Roskilde Lufthavn.

Præcis klokken 10.58 landede Herkules flyet efter planen.

26-årige Andreas Søgaard Brohus var netop blevet gift inden sin udsendelse til Afghanistan. Klokken 11.05 tog hustruen Linda i mod hans kiste.

Sammen med 23-årige Martin Abildgaard og 21-årige Mads Lerche Rasmussen blev han modtaget af de nærmeste pårørende samt familie, venner og kolleger.

Soldaterliv.com opdaterer løbende denne artikel.

skrevet af Redaktionen

Joint Strike Fighter koster kr. 425 millioner stykket

Lagt online den 19. juni 2009, under følgende: Forsvarsforlig 2010, nyheder, politiske nyheder.

F-35 Joint Strike Fighter

F-35 Joint Strike Fighter

I forbindelse med forsvarsforliget 2009 har et af de varmeste emner været hvorvidt Danmark skulle have (nye) fly eller ej. Og hvis vi skulle have nye fly, hvilke skulle det så være? Der findes 3 aktuelle modeller som alle har hver deres fordele og ulemper;

  • Den amerikanske Boeing-flykoncern med F-18 Super Hornet, et to-motors fly, som er færdigudviklet og allerede flyver i dag i den amerikanske flåde.
  • Den amerikanske flyproducent Lockheed Martin med F-35 Joint Strike Fighter (JSF), et nyt en-motors fly, som er under udvikling. Danmark er med som partner i udviklingen af JSF i samarbejde med en lang række vestlige lande. Lockheed Martin har også leveret Danmarks nuværende F-16 fly.
  • Den svenske flyfabrik Saab med Gripen Next Generation – også et nyt en-motors kampfly, der heller ikke er færdigudviklet endnu.

Hver fabrikant har ligeledes været ude med ekstra gode grunde til hvorfor de skulle vælges Boeing har bl.a. påpeget at det vil give et kæmpe antal jobs i den danske flyindustri hvis de bliver valgt.

Nu fortæller David Heinz, programmanager for F35 Joint Strike Fighter, at hvis Danmark vælger Joint Strike Fighter som afløser for F-16, bliver prisen højst 425 millioner kroner stykket.

“Min forventning er, at vi kan bygge F-35A til 80 millioner dollars eller mindre URF”
, sagde David Heinz. URF, Unit Recurring Flyaway Price, er Pentagons betegnelse for kostprisen inklusive motorer og missionssystemer.

Forsvarsminister Søren Gade (V) forventer, at de danske politikere inden oktober vælger mellem F-35 Joint Strike Fighter, Saabs Gripen Next Generation og Boeings F/A-18 Super Hornet.

F-35 har længe været storfavorit i både regeringen og intern i forsvaret. En position, der igen blev underbygget, efter at det norske Storting i starten af juni bakkede op om den norske regerings valg af JSF.

skrevet af Redaktionen

Forsvar var advaret om Guantanamo

Lagt online den 24. maj 2009, under følgende: internationale nyheder, nyheder.

Chefen for de danske styrker i Afghani­stan, Frank Lissner, advarede i febru­ar 2002 forsvarets ledelse om, at de fanger, som danskerne overleverede til amerikanerne, kunne blive fløjet til den berygtede og stærkt kritiserede Guantánamo-lejr på Cuba. Det skriver Politiken.

Alligevel afleverede danske soldater få uger efter 31 fanger til USA. For­henværende stats­minister Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere udtalt, at der er “nul” at komme efter i sagen. Men nu viser det sig, at regeringen aktivt har forsøgt at skjule advarslen.

På samme måde har regeringen aktivt skjult andre centrale oplysninger i sagen.

Advarslen var streget med sort
En af de 31 afghanere har lagt sag an mod Forsvarsministeriet, fordi han hævder, at han er blevet mishandlet efter at være blevet overdraget til USA.

I forbindelse med retssagen har regeringen fremlagt hidtil hemmeligholdte rapporter, men den kontroversielle advarsel fra Lissner er ifølge Forsvarskommandoen blevet streget ud med sort, så dommerne ikke kan læse den.

“Fanger lider ikke i min varetægt”
Avisen kan afsløre indholdet af den nu overstregede advarsel.

Her skriver Frank Lissner, at han kun kan sikre, at fanger ikke lider overlast, så længe han selv har kontrol over dem.

Hvad der efterfølgende sker med fangerne, især hvis de bliver overført til Cuba, “har jeg af naturlige årsager ingen indsigt i. Jeg vil således kun kunne leve op til mit ansvar på den danske stats vegne og i henhold til Genèvekonventionen, så længe fangerne opholder sig i lejren hernede”.

skrevet af Redaktionen

Hjemmeværnet har kæmpe underskud

Lagt online den 16. april 2009, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Hjemmeværnet – som mest er kendt for deres assitance ved festivaler, bilkøen ved Bilka og eftersøgninger – kæmper med et stort underskud på et 2-cifret millionbeløb. Det er især udgifter til overarbejde, uddannelse og et generelt øget antal opgaver som bringer ubalance i finanserne. Ulrik Kragh, kommiteret for Hjemmeværnet, siger:

“Vi har haft et højt aktivitetsniveau og påtaget os internationale opgaver, men vi styrer efter at gå i nul ved udgangen af 2009. Det er en del af aftalen, at der godt må være forskydninger fra år til år. Men det er klart at hvis politikerne har en ønskeliste over nye og yderligere aktiviteter, bliver der behov for flere penge i posen.”

I alt i har Hjemmeværnet været i sving 4.043 gange i 2008 mod kun 2.205 gange i 2007 – det er en stigning på 78%.  Karsten Nonbo fra Venstre udtaler at det kan blive interessant med flere penge til Hjemmeværnet og at det vil være natuligt at lade et krav om øget aktivitetsniveau følges med en check til at betale for udgifterne.

Derimod mener Socialdemokratiet, der også er med i forsvaretsforliget og står bag bevillingerne til Hjemmeværnet, ikke nødvendigvis at det vil blive aktuelt med flere penge til krudt & kugler hos de grønne frivillige

“Hvis udgifterne er løbet fra Hjemmeværnet (…), er det fordi man ikke har været god nok til at prioritere og budgettere. Og det er jo deres ansvar. ” Det fortæller Poul Andersen, næstformand i forsvarsudvalget.

skrevet af Redaktionen

Penge til Bubber og B.S. er godt givet ud

Lagt online den 16. oktober 2008, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Bubber & B.S.Forsvarsminister Søren Gade (V) afviser blankt kritikken af, at Forsvaret har haft ekstraudgifter på 100.000 kroner ved at lave TV2-program­met “Bubber og BS i trøjen”.

“Generelt har journalister jo berøring med mange offentlige institutioner, uden at de betaler for det. TV2’s udsendelse Station 2 om politiet er jo også en udsendelse, der på en eller anden måde påfører en statslig institu-tion en omkostning. Skal journalister-ne så også dér betale for wienerbrødet og kørselspenge for at sidde i politi-bilerne, spørger ministeren retorisk.

Ikke mere katolsk end paven
“Essensen af den her diskussion bliver jo, at hver gang en journalist tager fem minutter af en officers eller en betjents tid, så skal de betale for det, fordi de pålægger det offentlige en omkostning. Og dér er min pointe, at vi ikke skal være mere katolske end paven. Derfor synes jeg, at forsvarets beslutning om at medvirke er rigtig, for udsendelserne giver skatteborgerne et indblik i forsvaret.

På Christiansborg har flere partier ellers rejst kritik af, at forsvaret bruger ressourcerne på TV2-programmer.

“Men nu er det jo ikke den store overraskelse, at SF og Enhedslisten er forarget,” siger Søren Gade, der til gengæld er overrasket over, at også DF’s forsvarsordfører, Ib Poulsen, er forarget over forsvaret.