Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for udrustning. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Konkurrence slut: Vinderen af en øresnegl er fundet

Lagt online den 16. marts 2010, under følgende: Konkurrencer, nyheder, nyheder om Soldaterliv.com.

Konkurrencen er forløbet over al forventning. Se bare her - et screenshot fra Facebook

Vi har netop kørt vores første konkurrence her på Soldaterliv, og den må siges at være gået over alt forventning. Vi satte en øresnegl fra VagtShop.dk på højkant, og det eneste du som bruger skulle gøre, var at invitere en stor stak venner til vores Facebook-side. Og dét må man sige at I alle gjorde!

I den korte periode konkurrencen løb, steg medlemstallet på Facebook-siden fra 23 til de nuværende 159 fans. Fantastisk!

Især én bruger har gjort en stor indsats i konkurrencen. Det er brugeren Brian S. Laursen som har formået at invitere tæt på 300 venner til vores nye Facebook-side. Men lodtrækning er lodtrækning, og konkurrencen lød ikke på at invitere flest, men blot invitere minimum 5 venner til siden.

Men som verden nu engang er indrettet, vil tilfældighedernes spil af og til finde retfærdighed. I lodtrækningen, som 57 mennesker har nået at deltage i, trækker vores system Brian – med brugernavnet brianstrandbygaardlaursen – frem fra databasen.

Vores vinder kan derfor kontakte redaktionen for at aftale nærmere omkring præmien :-)

Til alle jer andre skal der lyde et stort tak, det varmer at redaktionens arbejde bliver værdsat så meget.

Vi ses snart til en ny konkurrence!

skrevet af Redaktionen

Nye støvler til amerikanske soldater i Afghanistan

Lagt online den 16. marts 2010, under følgende: internationale nyheder.

Støvlerne her er snart standard i den amerikanske hær

Igennem de sidste 7 måneder har et kompagni i den amerikanske hær, testet et par nye støvler til brug under udsendelse til Afghanistan. Støvlerne skulle angiveligt give et bedre fodfæste i klippeområder samt i kraftige sandmængder

Støvlerne er designet specielt til den amerikanske hær og bliver produceret af firmaet Danner. De har en grov gummisål, lavet specielt til at stå godt fast i det varierende klippeterræn i Afghanistan. Den øverste del af støvlen er lavet i kraftig brun læder, hele vejen fra tæer til ankel. På det punkt minder de meget om støvler fra kendte firmaer som Lowa, Scarpa og Asolo.

Især én ting bliver fremhævet ved støvlerne her – hælen er fremstillet med henblik på at give et ekstra godt afsæt i sand og løst terræn, når de belastes med høj vægt. Så når en fuld læsses soldat soldat går patrulje, burde støvlerne her hjælpe betydeligt med fremdriften.

Flere har dog allerede påpeget kritiske punkter på støvlerne. For det første er de meget lave, hvilket betyder øget risiko for at vride om på en skæv underflade. For det andet er de ikke godkendt til brug på garnisoner, grundet deres farve. Alle støvler skal være sorte, ligesom i det danske forsvar. Hvorvidt der bliver lavet en dispensation, eller kommer en ny version af støvlen, er usikkert.

Det skulle derimod være sikkert at disse støvler godkendes, og udleveres, til udsendelser snarest.

skrevet af Redaktionen

Konkurrence: Inviter dine venner og vind en fed øresnegl

Lagt online den 12. marts 2010, under følgende: Konkurrencer.

Øresnegl til RDO 361. Erstattet abeøret.

Her hos Soldaterliv.com forsøger vi at skabe en masse snak mellem alle typer mennesker. For at få så mange med på holdet, er det derfor essentielt at udbrede kendskabet til både hjemmesiden og Facebook-gruppen.

For at gøre op for det, holder vi vores første konkurrence. Præmien denne gang er en lækker øresnegl som passer til radio 361 benyttet hos forsvaret. Øresneglen, der koster 249 kr, gør at du slipper for at benytte standardmodellen med det såkaldte abeøre, men istedet kan benyttet en tidssvarende udgave der giver langt større komfort og bedre lyd.

Det eneste du skal gøre for at være med, er at invitere dine venner via Facebook-gruppen. Når du har gjort det er der minimum 5 der skal acceptere invitationen til gruppen, og bling – du er nu med i konkurrencen.

  1. Invitér alle som har interesse for militæret til Facebook-gruppen: http://www.facebook.com/pages/Soldaterliv/326184431045
  2. Få vennerne til at acceptere medlemsskabet i gruppen
  3. Vent til mandag og måske er du en vinder af en fed øresnegl til din daglige tjeneste.

Sidste frist er allerede på mandag 15. marts klokken 12:00. Kom i sving!

Mere information om præmien kan ses her: http://vagtshop.dk/product.asp?product=571