Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for transport. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Forsvaret svarer igen på kritik af lufttransport

Lagt online den 11. marts 2010, under følgende: artikler, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Forsvaret svarer igen på kritik af flyvetilstande, fremsat af DR. FOTO: Forsvaret

Efter kritkken omhandlende forsvarets kontrakt med lettiske og russiske flyselskaber, som vi også har viderebragt her på siden, svarer forsvaret nu igen.

De mener, ikke overraskende, at en evt. opsigelse af kontrakten vil få konsekvenser på kort sigt. Det selvom at TV-Avisen påpegede så sent som i går at det lettiske luftfartsvæsen tager flyvetilladelsen allerede den 15. marts 2010.

“En eventuel opsigelse af kontrakten vurderes ikke på kort sigt at få konsekvenser for transporten af materiel, fordi forsvaret har mulighed for at chartre hos andre selskaber, trække på andre aftaler og bruge egne fly.” – fra artiklen.

I forsvarets svar på sagen, påpeges der at en dispensation kan komme på tale, således at de slipper for at leve op til europæiske luftfartsregler. Ligeledes påpeges det at kontraktens værdi, 700 millioner kroner, ikke mistes hvis kontrakten bliver annulleret. Da det ikke er materielanskaffelse, men en chartring af transportfly, hvor forsvaret kun betaler for flytransport i takt med, at den leveres.

skrevet af Redaktionen

Forsvaret mister måske transportfly til Afghanistan

Lagt online den 11. marts 2010, under følgende: nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Forsvarets 700 millioner kr. dyre kontrakt for transport til og fra Afghanistan, ser nu ud til at smuldre.

Forsvarets 700 millioner kr. dyre kontrakt for transport til og fra Afghanistan, ser nu ud til at smuldre.

De transportfly som fragter materiel og personel til og fra Afghanistan, er i øjeblikket tæt på at blive grounded og dermed miste deres flyvetilladelse. Forsvaret er nemlig løbet ind i et alvorligt problem med selve transportøren. Firmaet som forsvaret har hyret, er hyret på en 4-årig kontrakt – men allerede om en uge mister firmaet retten til at flye.

Det skyldes at flyene, som er over 30 år gamle russisk fremstillede Ilyushin-76, og som tilhører et ukendt firma i Letland, er blevet stemplet som usikre af EUs luftfartsmyndighed. Og det tvinger de lettiske luftfartsvæsen til at inddrage firmaets erhvervs- og flyvetilladelse.

Direktøren for det lettiske luftfartsvæsen er blevet interviewet af DR-Nyheder. Han fortæller at den russiske producent bag flyene ikke har været i stand til at levere den nødvendige dokumentation til en EU-godkendelse, så nu lukker virksomheden.Forsvarets kontrakt til 700 millioner kroner plus brændstof har længe været kritiseret – blandt andet fordi de gamle russiske fly støjer så meget, at de kun må lande i Karup og det endda kun på dispensation.