Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for Taliban. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Tre modtagere af Silver Star får reprimande

Lagt online den 26. april 2010, under følgende: internationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Tre officerer får lang næse, på trods af tidligere tildelt Silver Star. Fotoet stammer fra slaget og er taget af en af de kæmpende soldater.

Tre officerer fra den amerikanske hær, har netop modtaget hver en reprimande.

Sanktionerne kommer som følge af en undersøgelse, omhandlende slaget ved Wanat tilbage i juli 2008. Ved slaget blev den amerikanske VPB Kahler – Vehicle Patrole Base – overrandt af Taliban. Angrebet var så voldsomt og veludført at i alt 9 amerikanske soldater omkom, mens 27 blev hårdt såret. Det viste sig senere at en lang række begivenheder inden angrebet, var blevet overset af både officerer og lokale politikfolk. Bl.a. var der i en nærliggende landsby, hvor der kun boede 20 mennesker, gemt store mængder våben og sprængstof. Den lokale politichef blev ved denne opdagelse dømt for at være i ledtog med Taliban.

Reprimanderne får de tre officerer pga. deres manglende reaktionsevner ved angrebet samt manglende forberedelse af defensive stillinger. Flere anonyme militærkilder siger til BBC at deres påtalelser nemt kan betyde afslutningen på deres karriere.

Ironisk nok har alle tre officerer, samt omkring otte andre, modtaget Silver Star for deres handlinger ved netop samme slag. Deres Silver Star-udmærkelser har de fået for at assistere kollegaer, samt at de kæmpede mod Taliban der var over 4 gange så mange som dem selv.

Du kan læse mere om slaget ved Wanat her; http://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Wanat

skrevet af Redaktionen

Leder i Politiken: Tilbagetog

Lagt online den 18. april 2010, under følgende: Hærens Operative Kommando, artikler, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Politikken beskriver i dag hvorledes det nu blot handler om at sløre nederlaget, fremfor at vinde i Afghanistan. FOTO: ISAF

I dag har Politiken en markant leder om vores deltagelse i Afghanistan. Lederen hedder ‘Tilbagetog’ og med underoverskriften ‘Den tabte krig i Afghanistan’ er det allerede fra starten af, tydeligt hvilken holdning Politikens redaktion har.

Skal man le eller græde, når partierne bag vores krigsdeltagelse i Afghanistan opstiller succeskriterier for indsatsen og forsikrer, at den tilbagetrækning, der indledes næste år, kun vil være forsvarlig, hvis de og de fremskidt finder sted?

Øvelsen har alle dage været uvirkelig, og den bliver surrealistisk nu, hvor det blot drejer sig om at kamuflere nederlaget: Den danske bataljon har med mod og dygtighed deltage i nogle af de hårdeste kampe i landet. Men naturligvis er de fremskridt, der i øvrigt pt. ikke sker i det danske ansvarsområde, helt og aldeles afhængige af, hvad der sker i resten af Afghanistan. Vores tilstedeværelse giver kun mening som et lille bidrag til de skiftende amerikanske strategier.

Realiteten er, at præsident Obama med stort mod har erkendt, at en krig, som han selv støttede som legitim – i skarp kontrast til Irakkrigen – ikke lader sig vinde inden for en tids- og ressourceramme, der er acceptabel for supermagten. De seneste forstærkninger og militære operationer tjener dels til at sløre nederlaget, delst til at gøre sandsynligheden for, at der nås en tålelig politisk aftale om landets fremtid, inden hovedparten af styrkerne er trukket hjem. Resultatet bliver under alle omstændigheder ringere, end hvad der allerede var opnået i 2002. Siden er Taliban ingen blevet en uomgængelig magtfaktor i det afghanske samfund.

Det tjener oppositionen med de radikale i spidsen til ære, at de har gjort exitstrategien synlig. Så sent som i november beskyldte daværende udenrigsminister Per Stig Møller soldaterorganisationerne for at gå Talibans ærinde, når de rejse spørgsmålet.

Realismen er nu øget mærkbart. Der er ikke sat en dato for, hvornår den sidste vestlige soldat er ude af Afghanistan, og forhåbentligt vil der også fremover være et regime i Kabul, der vil tage imod vestlig bistand – også militær. Men det stort anlagte forsøg på at stabilisere og demokratisere Afghanistan med vestlig militærmagt er kuldsejlet og vil være endeligt afviklet i løbet af 2012 og 2013. Det ville klæde vores politikere at gøre nederlaget klart for befolkningen.

Efter at have læst lederen, efterlades mange med blandede følelser – for er det egentligt gået så galt, som de beskriver? Har vi kæmpet forgæves?

skrevet af Redaktionen

Taliban slukker mobilnettet om natten

Lagt online den 28. marts 2010, under følgende: Hærens Operative Kommando, artikler, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder.

Ingen i Afghanistan kan bruge mobilnettet om natten. Taliban slukker det, for at lokale ikke tipper ISAF om Talibans placeringer. FOTO: Forsvaret

Hver aften ved skumringstid går alle mobiltelefoner døde i et område lige uden for Afghanistans næststørste by, Kandahar. De tre mobiltelefonselskaber, der opererer her, slukker for deres sendemaster og tænder først igen, når solen står op.

Årsagen til den natlige strømafbrydelse, der gennemføres på tværs af hele det sydlige og østlige Afghanistan, er et forbud fra Taliban, som vil forhindre landsbyboere i at videregive tips til de internationale koalitionsstyrker.

Mobiltelefoner bruges som et billigt og effektivt redskab for Taliban i forhold til at koordinere aktiviteter og videregive informationer. Men samtidig ser man at Taliban nægter den almindelige afghaner adgang til denne teknologi som et middel til social kontrol og operationel beskyttelse.

Hvis telefonselskaberne forsøger at trodse forbuddet, svarer de militante oprørere igen ved at ødelægge mobilmasterne og dræbe selskabernes medarbejdere.

Mohammad Naseri, der er juridisk chef i det afghanske mobilselskab MTN, forklarer, at selskaberne derfor er nødt til at balancere på en knivsæg for ikke at lægge sig ud med oprørerne.

Man skal ikke give dem en fornemmelse af, at man støtter regeringen, og vi er nødt til at bevise i ord og gerning, at vi er neutrale, juridisk chef i mobilselskabet MTN.

Selv om udbredelsen af mobiltelefoner er steget markant i Afghanistan siden den amerikanskledede invasion i 2001, er det lykkedes for Taliban at indskrænke brugen af dem mange steder i landet. Det betyder, at de store mobiltelefonselskaber i flere provinser slukker for deres sendemaster fra klokken 17 til klokken 06.30 næste morgen.

Det rammer blandt andet samtlige master i den urolige Helmandprovins, hvor også de danske soldater er udstationeret.

En talsmand for USA’s særlige udsending i Afghanistan, Richard Holbrooke, siger, at det amerikanske militær har planer om at bygge 50 nye sendemaster på afghanske og internationale baser og sætte yderligere 20 på hjul i fjerntliggende områder.

Men den manøvre vil Taliban ikke tøve med at bekæmpe, forsikrer en af bevægelsens talsmænd, Zabihullah Mujahid. Hvis de internationale styrker ‘misbruger masterne til deres efterretningsvirksomhed’, så ‘kan vi nemt lukke dem ned om natten’, siger Zabihullah Mujahid ifølge Bloomberg News.

Men selv om oprørerne tilsyneladende nemt kan ødelægge masterne, hvis de vil, så er også Taliban afhængig af mobiltelefoner til kommunikation.

De militante oprørere ved desuden godt, at en lukning af telefonnettet vil medføre store protester blandt de almindelige afghanere, så i stedet dikterer de betingelserne for telefonselskabernes arbejde.

I dag er der flere end 12 millioner mobilabonnementer i Afghanistan, som tæller 29 millioner indbyggere.

skrevet af Redaktionen

Lækket rapport: tropper skal udrustes anderledes i Afghanistan

Lagt online den 15. marts 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Lækket hemmelig rapport kræver ny type udrustning og træning i Afghanistan. FOTO: Wikipedia

I en rapport som netop er lækket på internettet, anbefales det at infanteri i den amerikanske hær dropper den nuværende 5.56 mm ammunition, og istedet adopterer en ny type – 6.8 Remington SPC, eller simpelthen bare 6.8 mm i daglig tale. Samtidigt påpeges en række andre ændringer til de nuværende systemer.

Rapporten, som fylder 76 tætskrevne sider, er kommet på baggrund af en mangeårig undersøgelse af effektiviteten af den nuværende kampkraft mod de skiftende fjender. Der gennemgås data lige fra 1. verdenskrig, 2. verdenskrig, kampe i Nordafrika, Italien og disse sammenholdes med resultater fra tyske og britiske undersøgelser – og alle viser at en kombination mellem 5.56 millimeter og 7.62 millimeter er den ideelle størrelse for ammunitionen. Resultatet er blevet en størrelse 6.8 milimeter. Den har alle de bedste kompromiser fra begge størrelser, og kan frem for alt hjælpe med det største nuværende problem i Afghanistan: soldaterne bliver engageret på længere afstande end planlagt.

Almindelige kamptropper er trænet til at kunne ramme effektivt ud på 250 meters afstande, uanset hvilken udgave af M14-geværet de benytter; standard eller karabin. Problemet er dog at Taliban typisk vil angribe på afstande omkring 350 meter. Dette sker selvfølgelig efter at de igennem hele krigens forløb har kunne analysere vores udrustning, træning og reaktionsmønstre.

Taliban er typisk udrustet let, og angriber med en kaliber højere end vores. Oftest 7.62 mm. Der bliver angrebet fra et højereliggende punkt, på en afstand af omkring 300-400 meter eller derover. Taliban er stedkendt og ved at vores våben ikke kan række så langt. Ligeledes kan de nemt stikke af efter træfningen, pga. deres lette oppakning.

I den situation, er det nødvendigt at de almindelige kamptropper reagerer, og er udrustet, anderledes end hidtil trænet.  Rapporten indeholder følgende anbefalinger til hæren:

  • Ny ammunitionstype: 5.56 bør skiftes ud med 6.8 mm.
  • Hver squad (ca. 12 mand) bør have to finskyttevåben.
  • Alle kamptropper bør have flere forskellige typer våben – hver mission bør analyseres for et optimalt valg.
  • Skydeprøver, og krav, bør gøres mere realistiske og indregne placering af træf – og ikke kun træf eller ej.

Om de fire punkter bliver indført på noget snarligt tidspunkt, er dog tvivlsomt. For det første kræver et ammunitionsskift en udskiftning af en stor del af geværet, for det andet kræver alle fire punkter en gennemgribende ny træning og uddannelse – noget som i forvejen kan tage lang tid at implementere selv små ændringer i.

Den fulde rapport kan læses ved at følge kildelinket.

skrevet af Redaktionen

Dobbelt selvmordsbombe dræber 48 i Pakistan

Lagt online den 15. marts 2010, under følgende: internationale nyheder, nyheder.

I Islamabad raser uroen med en tiltagende styrke, og således er 48 mennesker netop blevet dræbt af to selvmordsbomber. Ud af de omkomne er der 18 pakistanske soldater, men ingen internationale styrker. Udover er der 95 personer der er såret.

Selvmordsbomber rammer i øjeblikket hele Pakistan hårdt.

Episoden fandt sted i den østlige del af Islamabad, siger Chaudhry Shafeeq, vicepolitiinspektør i byen. Han udtaler desuden at ligene af begge gerningsmænd er fundet. Bomberne sprang med kun 15 sekunders interval i et populær handelsområde nær en militær kasserne.

Shafeeq mener ikke der er tvivl om målet – “Their target was army vehicles,” og selvmordsbomberne ramte da også et ukendt antal militære køretøjer, som kørte igennem handelsområdet. Her gennemførte de en rutine patrulje for at sikre sig mod indtrængende på det militære område.

De to eksplosioner kommer kun få dage efter sidste angreb i Pakistan. Her omkom 15 og 70 blev såret. Det skete ved en politistation i Lahore. Denne episode har al-Qaeda taget skylden for. Både Taliban og al-Qaeda får i øjeblikket stor modstand af en offensiv iværksat som et samarbejde mellem politi og militær.

skrevet af Redaktionen

EUs chef for politimissionen i Afghanistan stopper

Lagt online den 11. marts 2010, under følgende: Hærens Operative Kommando, artikler, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Kai Vittrup siger nu farvel til den afghanske politimission for søge til sikkerhedsbrancen. FOTO: Eupol

Kai Vittrup, som siden starten af 2008, har stået for uddannelsen af det afghanske politi, stopper på pinden. Efter hans halvandet år som chef, er det nu på tide at søge nye græsmarker.

“Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne afslå, en meget interessant opgave venter foran, Det er klart, at det er med et vist vemod, at jeg forlader det her. Jeg synes, at vi har vist vejen frem. Vi har virkeligt opnået nogle gode resultater,” – Kai Vittrup.

Politimissionen er en vigtig brik i det store puslespil om Afghanistans fremtid. At fungere i det hele taget er en udfordring i sig selv, når der samtidigt skal kæmpes mod korruption, lav arbejdsmoral, højt trusselsniveau fra Taliban og sympatisører. Han har dog haft erfaring fra Sudan, Kosovo, Øst-Timor, Balkan og Irak hvor han tidligere har arbejdet med genopbyggende politiarbejde.

Hans ansættelse som chefpolitiinspektør i Afghanistan skete efter flere års dårlige resultater. Vittrup blev placeret på chefposten i sommeren 2008, samtidig med at EU-landene for alvor satte mandskab og ressourcer ind i den krævende opgave.Siden dengang er det for alvor gået fremad med missionen i det krigshærgede land. Selvom arbejdet ofte er to skridt frem og et tilbage, så går det den rette vej, forklarer han.

Kai Vittrup skrev i 2004 bogen “Man skal gøre en forskel -tanker fra Basra og omegn” (forlaget People’s Press). Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Andreas Fugl Thøgersen og omhandler hans tid som overhoved for flere internationale politimissioner.

Det gør han fordi han har fået et nyt job hvor han skal arbejde i ’sikkerhedsbranchen’. Om det er i Afghanistan, eller Mellemøsten overhovedet, siger kilden ikke noget om. Der kan selvfølgelig spekuleres på hvorvidt han mon er flyttet til den private sikkerhedssektor. Han forventer ikke, at han kommer til at arbejde fra Danmark.

skrevet af Redaktionen

40 civilie måske dræbt af NATO ved luftangreb

Lagt online den 5. september 2009, under følgende: Hærens Operative Kommando, internationale nyheder, missionsopdateringer, nyheder, politiske nyheder.

Afghanske civile bæres væk efter angreb der ramte kostede op mod 90 menensker livet

Afghanske civile bæres væk efter angreb der ramte kostede op mod 90 menensker livet

Op mod 90 afghanere er brændt ihjel i Kunduz i det nordlige Afghanistan, hvor en tankbil er eksploderet.

NATO bekræfter til morgen, at kampfly fra alliancen gennemførte luftangrebet på tankbilen. Det var ifølge rygter Tyskland der udførte ordren.

Køretøjet var kapret af Taleban, men kørte fast i en flod. Her uddelte Taleban brændstof til lokale fordi de var kørt fast. Tankvognen eksploderede ved angrebet fra NATO. Provinsens guvernør siger, at ca. 90 mennesker er dræbt. De blev brændt ihjel. En lokal stamme­leder siger, at “vi giver både Taleban og regeringen skylden for det her”.

NATOs Stanley McChrystal og Anders Fogh Rasmussen har nu givet ordre til at undersøge omstændighederne nærmere. FN fortæller ligeledes at de er meget bekymrede over de store tab af civile, og har derfor sendt en gruppe afsted for at sikre sig at undersøgelsen rent faktisk bliver gennemført. Ligeledes af afghanske embedsfolk sendt afsted.

Præsident Hamid Karzai skriver i en officiel meddelelse at “No civilians must be harmed during military operations. “Targeting civilians under no circumstances is acceptable.”

TV 2 Nyhederne har også bragt et indlæg som kan ses gratis her.

skrevet af Redaktionen

Taleban melder deres militante leder dræbt

Lagt online den 7. august 2009, under følgende: Hærens Operative Kommando, internationale nyheder, missionsopdateringer, nyheder, politiske nyheder.

Eneste kendte billede af Benazir Mehsud

Eneste kendte billede af Taleban-lederen Benazir Mehsud, som nu meldes dræbt.

TV 2 Nyhederne skrev for nogle dage siden – 6. august helt præcist – at Talebans militante leder var død. Dette viser sig nu at være korrekt i det at deres ledelse selv bekræfter nyheden.

Mehsud døde sammen med sin hustru ved et angreb, der blev udført med en førerløs amerikansk drone onsdag. Han mistænkes for at stå på mordet på Pakistans oppositionsleder Benazir Bhutto, der blev dræbt i december 2007.

De amerikanske raketangreb mod Mehsuds territorium i den nordvestlige del af Pakistan ved grænsen til Afghanistan er taget til i den seneste måned, og også Pakistan har bombarderet den militante højborg fra luften og med artilleri.

Benazir Mehsud betragtes som Pakistans fjende nummer et, og USA har udlovet en dusør på fem millioner dollar (25,8 millioner kroner) for at få fat i ham. Mehsud erklærede sig for leder af Pakistans Taleban-bevægelse i slutningen af 2007, og hans tilhængere menes at stå bag en bølge af selvmordsangreb i Pakistan og mod vestlige styrker i nabolandet Afghanistan.