Soldaterliv søger fast freelance-programmør
Lagt online den 17. april 2010, under følgende: nyheder, nyheder om Soldaterliv.com, uddannelse & job.

Soldaterliv søger freelance-programmør til betalt arbejde. Kender du til WordPress? Så er det måske dig vi søger! FOTO: Soldaterliv
Siden her er inde i en rivende udvikling på mange områder. Både redaktionelt og teknisk, sker der i øjeblikket rigtig mange ting. Vi mangler løbende hjælpende hænder, og denne gang er vi ude efter en mere fast aftale. Vi søger en teknisk skarp person, med et stort kendskab til WordPress, PHP, CSS og med bare en smule smag for design ;-)
Jobbet vil være meget alsidigt, med fokus på at udvikle plugins specielt til Soldaterliv.com. Vi forventer du har en vis erfaring på området, men kræver hverken eksamensbeviser eller mange referencer. Du kan også være forholdsvis ny på området, men med et stort gå-på-mod og en stor teknisk erfaring.
Du vil blive betalt pr. projekt, efter en nærmere aftalt pris. Tidsforbruget vil være meget svingende. I perioder vil der ikke være noget at lave, men i andre perioder vil der være travlt for at nå deadlines.
Mener du at være den rette person, eller kender du måske en som kunne være interesseret? Kontakt redaktionen på kontakt@soldaterliv.com – vi glæder os allerede til at høre nærmere!








Nye kommentarer