Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for Såret soldat 2010. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Såret Soldat 2010 holder gallaarrangement

Lagt online den 26. april 2010, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Såret Soldat afholder gallamiddag for at samle ind til sårede soldater.

Vi har tidligere omtalt organisationen Såret Soldat 2010, og nu begynder der igen at ske noget. De har netop offentliggjort at de holder et gallaarrangement den 4. september 2010.

Arrangementet er til fordel for sårede danske soldater. Aftenen vil indeholde en lækker 3-retters menu, underholdning af forskellig (og indtil videre hemmelig) karakter, og en auktion.

Billetterne er endnu ikke sat til salg, men informationen på Facebook lyder at det vil ske på BilletNet på snart-kommende dato. Så snart billetterne er frigivet, vil vil selvfølgelig orientere om det her.

Det er igen de to Sønderjyder Stefan Ammitzbøl Hyllleborg og Kamilla Juul Poulsen, der har taget endnu et skridt mod at blive en seriøs medspiller, i spillet for at støtte danske soldater. Her fra lyder der en stor opfordring til at deltage i arrangementet, og en stor tak til personerne bag.

Se detaljer for arrangementet på Facebook.

Redaktionen bag Soldaterliv kommer selvfølgelig også med til arrangementet. Gør du også? Så kontakt os her.

skrevet af Redaktionen

Arrangement: Såret soldat 2010

Lagt online den 22. marts 2010, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Endnu et nyt støttearrangement ser dagens lys: Såret soldat 2010.

To unge fra Sønderjylland – Stefan Ammitzbøl Hyllleborg og Kamilla Juul Poulsen – har startet et nyt arrangement kaldet Såret soldat 2010.

Arrangementet bliver afholdt til fordel for sårede danske soldater. Målet er at rejse penge til sårede soldater og familier, og forsøge at øge opmærksomheden omkring de omkomne.

Pengene går til foreningen STSOP – Støtte til soldater og pårørende – som hjælper soldater og familier, der har brug for det.

Den 4. september 2010 vil der blive afholdt et arrangement i Compass Messe Center i Rødekro. Nærmere information omkring det hele vil løbende tilgå i deres gruppe på Facebook, ligesom vi her på Soldaterliv.com vil opdatere omkring arrangementet.

Link til Facebook-gruppen findes her: http://www.facebook.com/group.php?gid=10150151105695324