Soldaterliv.com

Ansøgningsfristen for ansøgninger til automatiktekniker i søværnet, udløber her om ganske få dage.

I konstabel-stillingen får du en bred og solid uddannelse, og Forsvaret beskriver den selv sådan her:

Som tekniker  i søværnet kan du søge videre på sergentskolen og blive uddannet til sergent indenfor dit fag. Du får således mulighed for at kombinere din faglige uddannelse med en mellemlederuddannelse. Uddannelsen i og erfaring med ledelse kan du bruge sammen med dit fag både i og udenfor Forsvaret.

Få efteruddannelse betalt af Forsvaret
En anden mulighed er at supplere din tid i Forsvaret med en betalt efteruddannelse. Efter 33 måneders tjeneste som konstabel optjener du nemlig en uges uddannelse for hver måned du er ansat. Det vil sige, at hvis du efter et par år i Forsvaret ønsker et helt andet job kan du vælge at uddanne dig på Forsvarets regning frem for på SU. Valg af civil uddannelse (CU) er helt din egen. Uddannelsen skal dog som hovedregl være en offentligt godkendt uddannelse.

Ansøgningsfristen udløber 1. maj, og du kan læse meget mere her: http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Konstabeluddannelser/Pages/soevaernet_tekniker.aspx

Blæsten susede om ørene, og sneen faldt tungt fra himmelen, da Absalon tirsdag eftermiddag hev trosserne hjem og afsejlede Flådestation Frederikshavn med kurs mod Aden Bugten.

I det kommende halve år skal Absalon være kommandoskib for NATOs stående maritime styrke, SNMG1.

Der var planlagt parade, og flere gæster var inviteret, men snestormen i Nordjylland lukkede lufthavnen i Ålborg og vejene til Frederikshavn. Derfor kunne blandt andre forsvarschef Knud Bartels ikke nå frem. Absalon fik dog et par ord med på vejen af Chef for Søværnets Operative Kommando, kontreadmiral Nils Wang:

”Det at deltage i og lede NATOs stående fregatstyrker er mere end blot at deltage i en konkret international flådeoperation. Standing NATO Maritime Group 1 og før den STANAVFORLANT er selve arnestedet for udviklingen af internationale maritime doktriner. Det er der, hvor det fælles sprog for større flådeenheder bliver udviklet og raffineret, og den rolle har de stående flådestyrker haft i 42 år. Denne doktrinudvikling er selve forudsætningen for, at skibe fra forskellige nationer kan samarbejde på et fælles sprog. Ja faktisk førte dette mangeårige udviklingsarbejde til, at man efter den kolde krig forholdsvist let kunne integrere nye landes flådestyrker i NATO.”

Foto: Forsvaret

Nils Wang, som er chef for Søværnets Operative Kommando (SOK), har i dag fået tildelt en såkaldt næse af Forsvarschefen Tim Sloth Jørgensen – som i øvrigt også stammer fra Søværnet.

Næsen er givet efter at Ekstra Bladet i løbet af nogle måneder at have afsløret hvordan Nils Wang havde brugt for mange penge på repræsenationskontoen – penge som er gået til dyre hotelophold, storslåede måltider og lignende. Penge som jo eller skulle gå til mødeaktivitet.

Den 17. september 2006 indlogerer Nils Christian Wang sig på det firestjernede luksushotel ’The Royal Horseguards’ i London til 3414 kroner i døgnet. I Cape Town vælger han at overnatte fire nætter på det femstjernede luksushotel ’Cape Grace’ til 3452 kroner i døgnet.

– Retningslinjerne gælder også for admiralen, og selv om hotelpriserne i London er dyre, lyder det som om, det ikke er i orden. Der kan være undtagelser, men retningslinjerne skal følges, ellers bliver grådigheden ikke til at tøjle, siger professor i offentlig ret, Claus Haagen Jensen.

Senere blev det afsløret, at kontreadmiralen alene sidste år havde brugt 318.099 kroner på flybilletter ved at flyve på business class. Det er stik imod Forsvarets rejseregler, hvor det soleklart fremgår, at Wang –.ligesom politikerne i Folketinget – skal vælge en almindelig flybillet, hvis det overhovedet er muligt.

Nu har forsvarschef Tim Sloth Jørgensen altså slået fast, at Nils Christian Wang vildskab med de skattefinancierede kreditkort var for meget.

Opdatering 14. august: Nils Wang har nu selv kommenteret sagen via SOK, og siger: “Forsvarschefen har i sit brev til mig tilkendegivet, at han forventer, at jeg overholder gældende forvaltningsbestemmelser. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til disse forventninger.”

Opdatering 15. august: Ekstra Bladet kommenterer i deres leder næsen til Wang.

Nijmegen-marchen fejrer 100 års fødselsdag i år

Hjemmeværnet skriver i en kort artikel lidt om at den populære Nijmegen-march fylder 100 år her i 2009. Samtidigt overgår ansvaret for det danske kontingent fra Knud Lyngtorp til Totalforsvarsregion Syd. Dette ændrer sandsynligvis ikke så meget, og det er heller ikke noget som HJV selv nævner noget om i artiklen.

Hjemmeværnet er godt repræsenteret under Nijmegen-marchen, der finder sted i næste uge fra 21. til 24. juli. Cirka halvdelen af de 470 militære gængere, som udgør det danske kontingent, er hjemmeværnsfolk. De øvrige kommer fra flyvevåbnet, søværnet, hæren og beredskabet. I alt er der ca. 5.000 militære deltagere fra en lang række lande.

I følge Dansk Folkeparti skal Danmark skal have et forsvar i en anden klasse end vi kender det i dag. Det skal være muligt til enhver tid at sende op til 2.000 mand ud med det nyeste og bedste udstyr – udstyr som de også skal have mulighed for at træne med inden udsendelse og på den måde være bekendt med.

Ikke kun hæren skal opjustere, det gælder også søværnet og flyvevåbnet som skal gøres mere moderne. Det gælder især fordi at vi nu er i en tid hvor Rusland, i følge DF, igen rører på sig. Det kræver nye kampfly, flere værnepligtige og et større hjemmeværn. Det skriver dansk

Espersen: Huller skal lappes
Her præsenterer Forsvarskommissionen sin betænkning. Ifølge udenrigsordfører Søren Espersen ønsker partiet, at Folketinget skal bevilge de milliarder, som er nødvendige for at lappe hullerne i økonomien og indkøbe nyt materiel til de udsendte enheder og til uddannelse i Danmark.

“Det er centralt for os, at hvis vi vil udsende 2.000 soldater internationalt, og samtidig forlanger, at de skal have det bedste udstyr, så koster det ekstra,” siger Søren Espersen til Berlingske Tidende.

Langt det dyreste forslag fra Dansk Folkeparti er ønsket om at hæve forsvarsudgifterne fra de nuværende knap 1,3 procent af bruttonationalproduktet til NATOs anbefaling om to procent.

Stigningen skal gennemføres over 10-15 år, og vil hæve budgettet fra nu 20 milliarder til cirka 30 milliarder kroner.