Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for Libanon. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Danske soldater igen sendt hjem efter druk i Libanon

Lagt online den 29. april 2010, under følgende: Flyvertaktisk Kommando, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder.

FTK sender fire danske soldater hjem fra Libanon efter druk. FOTO: Arkivfoto

De danske soldater der er udstationeret i Libanon, har nu helt andre problemer end deres kollegaer i Afghanistan. I stedet for vejsidebomber og daglige angreb, er det moralen der står for skud.

Fire soldater er netop blevet sendt hjem fra UNIFIL-missionen før tid. Det er således anden gang at soldater bliver sendt hjem fra Libanon, pga. misbrug af alkohol – to soldater fra Danmark er tidligere blevet hjemsendt fra missionen.

De fire soldater blev afsløret i at indtage alkohol under et drikkelag, og var taget på fast gerning; alle soldaterne var stang-stive da de blev opdaget.

Og selvom det sker i fritiden, er det ikke tilladt at indtage alkohol under missionsudsendelse – præcis som man kender det fra Afghanistan, Irak, Kosovo og alle andre udsendelsesområder. I visse zoner kan op til to genstande dog være tilladt – men denne grænse var soldaterne langt over.

“I princippet, når man er udsendt i et missionsområde, har man sådan set ikke fri.” – pressetalsmand for FTK, Lars Skjoldan

De fire soldater der blev opdaget bliver, udover en hjemsendelse, stillet for Forsvarets Auditørkorps. Her bliver den slags typisk takseret til mellem 1.500 og 2.500 kroner i bøde, udover selvfølgelig påtalen på deres bedømmelsespapirer.

At det er anden gang på relativ kort tid alkohol skaber problemer, kan betyde at restriktionerne bliver strammet for danskere i Libanon. Det er ligeledes Flyvertaktisk Kommando der tager denne beslutning.

Det er i øjeblikket Flyvertaktisk Kommando der håndterer missionen i Libanon, og derfor dem som stiller soldaterne til rådighed for FN. Soldaterne løser transport- og bevogtningsopgaver og der er udsendt omkring 150 til området.

skrevet af Redaktionen

Ny film om første Libanon-krig

Lagt online den 1. april 2010, under følgende: nyheder.

En ny film omhandlende krigen i Libanon ser dagens lys. FOTO: News.co.uk

Udenrigskorrespondent og mellemøstekspert Ole Sippel, introducerer 4. maj den nye film Libanon (originaltitel: Lebanon, red).

Det sker i et arrangement i biografen Dagmar i København, hvor Ole Sippel, som har været på DR 1968, kommer og fortæller om situationen forud for den første Libanon-krig i 1982.

Den israelske film har netop vundet Den Gyldne Løve på filmfestivalen i Venedig.

Filmen af Samuel Maoz er næsten udelukkende optaget inden i en tank og er en selvbiografisk fortælling om Maoz’ frygtelige og klaustrofobiske oplevelser som ung israelsk værnepligtig i den første Libanon-krig i 1982.

Samuel Maoz var med i besætningen i en kampvogn, og brugte derfor stort set alle hans vågne timer blandt tre andre mennesker. Krigen se de kun gennem optikken og hørte lydene.

Han fortæller selv at det har taget ham over 20 år, før end han følte sig stærk nok til at skrive filmen om oplevelserne.

Se traileren til filmen herunder.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk: Hvis du skal med til dette arrangement, så vil Soldaterliv meget gerne høre fra dig.

skrevet af Redaktionen

Dansk FN-soldat omkommet i Libanon

Lagt online den 9. januar 2010, under følgende: Hærens Operative Kommando, artikler, nationale nyheder.

Dansk soldat omkommet i Libanon

Dansk soldat omkommet i Libanon

Selvom vi ikke hører meget om vores udsendelse til Libanon er Danmark faktisk involveret i landet med omkring 140 mand. En tragisk trafikulykke har således givet os det første danske offer i Libanon. Det drejer sig om to soldater som kørte en lastbil der faldt ud over en skrænt. Den ene soldat, der gjorde tjeneste ved Air Transport Wing Aalborg, er nu død af sine kvæstelser. Den anden soldat, en flyverkonstabel, der hører hjemme hos Combat Support Wing, har brækket en arm, har skader på hoften samt smerter i hovedet. Han er blevet overført med helikopter til hospital i Saida, og hans tilstand er stabil. De pårørende til begge soldater er underrettet.

Herfra går vores tanker til kollegaer og pårørende herhjemme.

Læs mere om FN-missionen i Libanon her.

skrevet af Redaktionen

Danmark sender 140 mand afsted til Libanon

Lagt online den 4. september 2009, under følgende: Hærens Operative Kommando, internationale nyheder, missionsopdateringer, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

DK sender 140 logistik-folk afsted til Libanon snarest

DK sender 140 logistik-folk afsted til Libanon snarest

Selvom HOK endnu ikke har bekræftet det på deres hjemmeside, skulle der være bred enighed i at Danmark sender 140 soldater til Libanon. Det er (i første omgang?) udelukkende logistik-folk der kommer afsted.

De skal indgå i den fredsbevarende FN-styrke Unifil. Både regeringen og oppositionen – bortset fra Enhedslisten som sædvanelig – har sagt god for styrken og er tilfreds med, at Danmark atter deltager i en af FN’s fredsbevarende operationer. De nuværende danske styrker i Afghanistan og Kosovo (som vi snart trækker os ud af) deltager således under Natos blå flag.

Forsvarsminister Søren Gade (V) er samtidig glad for, at der er så bred en opbakning i Folketinget til regeringens tilbud til FN.

Vi har tidligere bidraget med skibe og fly, og nu sender vi så også soldater. Det styrker vores position i FN og er med til at sikre, at soldaterne også bevarer deres fredsbevarende kompetencer. På langt sigt er der jo forhåbentlig flere frede end krige, som skal vindes,” siger Søren Gade, som tidligere selv i 1990 og 1991 har været udsendt som FN-observatør i det sydlige Libanon.

Rygter internt i Hæren fortæller at de soldater som ellers har været under missionsuddannelse til Kosovo allerede nu er informeret om at de skal til Libanon.

FN’s henvendelse skyldes, at Polen trækker sit bidrag tilbage. Du kan i øvrigt se et kort (22 sekunder) indslag om nyheden på TV2s hjemmeside: direkte link her.