Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for forsvarskommandoen. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

Forsvaret svarer igen på kritik af lufttransport

Lagt online den 11. marts 2010, under følgende: artikler, nationale nyheder, nyheder, politiske nyheder.

Forsvaret svarer igen på kritik af flyvetilstande, fremsat af DR. FOTO: Forsvaret

Efter kritkken omhandlende forsvarets kontrakt med lettiske og russiske flyselskaber, som vi også har viderebragt her på siden, svarer forsvaret nu igen.

De mener, ikke overraskende, at en evt. opsigelse af kontrakten vil få konsekvenser på kort sigt. Det selvom at TV-Avisen påpegede så sent som i går at det lettiske luftfartsvæsen tager flyvetilladelsen allerede den 15. marts 2010.

“En eventuel opsigelse af kontrakten vurderes ikke på kort sigt at få konsekvenser for transporten af materiel, fordi forsvaret har mulighed for at chartre hos andre selskaber, trække på andre aftaler og bruge egne fly.” – fra artiklen.

I forsvarets svar på sagen, påpeges der at en dispensation kan komme på tale, således at de slipper for at leve op til europæiske luftfartsregler. Ligeledes påpeges det at kontraktens værdi, 700 millioner kroner, ikke mistes hvis kontrakten bliver annulleret. Da det ikke er materielanskaffelse, men en chartring af transportfly, hvor forsvaret kun betaler for flytransport i takt med, at den leveres.

skrevet af Redaktionen

Omfang af overforbrug i forsvarets top afklaret

Lagt online den 4. marts 2010, under følgende: nyheder.

Knud Bartels, her under inspektion inden ISAF 9 tog til Afghanistan, er i en ny rapport blevet efterset i sømmene

I sommeren 2009 var der i medierne historier om overforbrug i forbindelse med rejser og repræsentation for forsvarets chefer. Derfor anmodede daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen Forsvarsministeriets Interne Revision om at undersøge forsvarets topchefers rejser og repræsentation. Undersøgelsen omfatter 13 topchefers rejser og repræsentation i perioden fra den enkelte chef tiltrådte sin nuværende stilling og frem til august 2009.

Da general Knud Bartels den 16. november 2009 tiltrådte som forsvarschef, anmodede han om også at få sin egen repræsentation og rejser fra juli 2004 til oktober 2009 kigget efter i sømmene.

Rapporterne er nu færdige, og der er fundet enkelte tilfælde, hvor der er sket fejl. Størstedelen af tilfældene drejer sig om, at der ikke i tilstrækkelig grad er gjort rede for detaljerne i aktiviteterne, herunder hvorfor det har været nødvendigt at afvige fra bestemmelserne.

Jeg er tilfreds med, at undersøgelserne konkluderer, at vi administrerer efter gældende regler og bestemmelser, og at der ikke er konstateret en tendens til bevidst at gennemføre rejser og repræsentative aktiviteter, der overstiger de gældende beløbsrammer. Men jeg er ikke tilfreds med, at revisionen har konstateret tilfælde, hvor reglerne for repræsentation og tjenesterejser ikke fuldt ud er overholdt. Jeg har derfor pålagt de pågældende chefer at tilbagebetale de beløb, der fejlagtigt er udbetalt. Samtidig har jeg indskærpet, at dokumentationspligten skal overholdes, siger forsvarschef Knud Bartels.

Cheferne er skriftligt blevet anmodet om at tilbagebetale de fejlagtige beløb. Beløbene ligger i størrelsesordnen fra 20 til 885 kroner. Da undersøgelsen omfatter forhold fra august sidste år og tilbage til det tidspunkt, hvor den enkelte chef tiltrådte, er der i mange tilfælde tale om fejl begået år tilbage.

Forsvarskommandoen strammede allerede i maj 2009 reglerne for rejser og repræsentationer, herunder reglerne for dokumentation. F.eks. er der nu klare regler for repræsentative arrangementer, ingen chef kan godkende egne rejser, og Forsvarets Regnskabstjeneste foretager hyppigere stikprøvekontroller.

Disse undersøgelser er konkrete eksempler på, at Forsvarskommandoen har skærpet kontrollen med repræsentation og tjenesterejser. Det er min forventning, at de gennemførte stramninger og forenklinger på området fremover vil minimere antallet af fejl, siger forsvarschef Knud Bartels.

Red: I rapporten findes en kort gennemgang af Knud Bartels rejse- & repræsentationsudgifter, klik her for at læse den.

skrevet af Redaktionen

Børneporno og børnesex hos Forsvarskommandoen

Lagt online den 19. juni 2009, under følgende: nationale nyheder, nyheder.

Ung pige, uskyldigTV 2 Nyhederne fortæller i dag at en mandlig ansat ved Forsvarskommandoen er blevet tiltalt for at distribuere børneporno fra sin arbejdscomputer og arbejdsmobil. Det er sket fra hans arbejdsplads på Holmen i København. Ligeledes er han tiltalt for at ‘true, krænke og ydmyge‘ små piger.

Tilsyneladende opdagede ingen kollegaer hvad der foregik – ej heller Forsvarets it-tekniske afdeling har bemærket noget mistænkeligt i perioden det er sket. I følge Ritzau er det fra 2006 til 2008 er hændelserne har fundet sted. Der er bl.a. blevet sendt over 26 minutter video ud til ligesindede. Som om dette ikke var nok, forsøgte personen overtale en kvinde til at skaffe ham en pige under 12 år, som skulle medvirke til deres samleje ved anvendelse af bedøvende midler.

Så snart der sker noget i sagen, opdaterer vi selvfølgelig artiklen her på Soldaterliv.com

skrevet af Redaktionen

Politisk enighed om fælles flagdag

Lagt online den 31. marts 2009, under følgende: nyheder.

Der lader nu til at være politisk enighed om en værnsfælles flagdag den 5. september. Flagdagen er til ære for alle nuværende, tidligere og kommende udsendte soldater fra både hæren, søværnet og flyvevåbnet.

For at dagen bliver officiel skal den godkendes af kongehuset. Hvornår dette evt. vil ske, er der endnu intet nyt om. Dagen er i øvrigt sammenfaldende med Marianne Jelveds fødselsdag.

Hvad synes du om en fælles flagdag for alle udsendte soldater? Og vil du selv – uanset om du har familie, venner eller veninder der er udsendt, hejse flaget og vise din respekt for det udførte arbejde?