Soldaterliv.com

Danmark siger også i denne omgang nej, til at sende flere soldater til Afghanistan. Vi har 750 afsted på nuværende tidspunkt.

Danmark har atter takket nej til NATO’s ønske om sende flere soldater til Afghanistan.

Denne gang beder forsvarsalliancen om ekstra 100 til såkaldt kapacitetsopbygning, fortæller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).

“Vi har sagt nej til anmodningen med blandt andet henvisning til vores styrkeloft. Men til gengæld har vi har sagt, at vi meget gerne vil undersøge mulighederne for, hvad man kan gøre for netop i højere grad at have kapacitetsopbygning end kamptropper” – forsvarsministeren, efter møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Anmodningen fra Nato kommer samtidig med, at VK-regeringen i disse dage og uger forhandler med partierne bag Afghanistan-styrken om den årlige revision af den såkaldte Helmand-strategi.

Her er et af målene, at Danmark i højere grad skal træne og oplære afghanerne til selv at overtage ansvaret i den uroprægede, sydlige Helmand-provins.

Indsatsen i Afghanistan sker under mandat fra FN og efter invitation fra den afghanske regering. ISAF – International Security Assistance Force – er imidlertid ikke en FN-styrke, men en Nato-ledet koalition.

Danmark har i dag 750 soldater i Afghanistan, hvoraf hovedparten befinder sig i Helmand-provinsen.

I alt 31 danske soldater har mistet livet i Afghanistan.

F-35 Joint Strike Fighter

I forbindelse med forsvarsforliget 2009 har et af de varmeste emner været hvorvidt Danmark skulle have (nye) fly eller ej. Og hvis vi skulle have nye fly, hvilke skulle det så være? Der findes 3 aktuelle modeller som alle har hver deres fordele og ulemper;

• Den amerikanske Boeing-flykoncern med F-18 Super Hornet, et to-motors fly, som er færdigudviklet og allerede flyver i dag i den amerikanske flåde.
• Den amerikanske flyproducent Lockheed Martin med F-35 Joint Strike Fighter (JSF), et nyt en-motors fly, som er under udvikling. Danmark er med som partner i udviklingen af JSF i samarbejde med en lang række vestlige lande. Lockheed Martin har også leveret Danmarks nuværende F-16 fly.
• Den svenske flyfabrik Saab med Gripen Next Generation – også et nyt en-motors kampfly, der heller ikke er færdigudviklet endnu.

Hver fabrikant har ligeledes været ude med ekstra gode grunde til hvorfor de skulle vælges Boeing har bl.a. påpeget at det vil give et kæmpe antal jobs i den danske flyindustri hvis de bliver valgt.

Nu fortæller David Heinz, programmanager for F35 Joint Strike Fighter, at hvis Danmark vælger Joint Strike Fighter som afløser for F-16, bliver prisen højst 425 millioner kroner stykket.

“Min forventning er, at vi kan bygge F-35A til 80 millioner dollars eller mindre URF”, sagde David Heinz. URF, Unit Recurring Flyaway Price, er Pentagons betegnelse for kostprisen inklusive motorer og missionssystemer.

Forsvarsminister Søren Gade (V) forventer, at de danske politikere inden oktober vælger mellem F-35 Joint Strike Fighter, Saabs Gripen Next Generation og Boeings F/A-18 Super Hornet.

F-35 har længe været storfavorit i både regeringen og intern i forsvaret. En position, der igen blev underbygget, efter at det norske Storting i starten af juni bakkede op om den norske regerings valg af JSF.

SF støtter, fuldstændig utraditionelt, nu at forsvarsbudgettet bliver holdt på nuværnede niveau – omkring 20 milliarder om året. Dette er ikke tidligere sket i SF’s historie som altid har holdt på at skære ned for budgettet. Den drastiske kursændring begyndte faktisk sidste år da partiets hovedbestyrelse vedtog nye sigtelinjer for forsvarspoltikken for at få en reel chance for at komme med i kredsen af partier bag forsvaret.

“Med udspillet fra SF kan jeg ikke se nogen afgørende knaster for, at vi for første gang får et meget bredt forlig bag forsvaret. Og når vi er i en situation, hvor soldater dør på samlebånd, er det meget vigtigt både for dem og deres familier, at de kan føle, at hele nationen står bag,” siger lektor ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen, der forsker i sikkerhedspolitik.

Tilbage er nu kun Enhedslisten som fastholder deres krav om at beskære støtten i forbindelse med forsvarsforliget 2009.

Det danske forsvar skal ikke have flere penge, end det får i dag, og kræfterne skal i højere grad bruges til at stabilisering og genopbygning i de internationale brændpunkter. Til gengæld skal Danmark ikke nødvendigvis være med i såkaldte skarpe krigsopera­tioner. Det skriver Politiken.

Det fremgår af et nyt forsvarspolitisk udspil fra SF, hvor man tager endnu et skridt imod den politiske midte. Ifølge SF skal hæren have en større andel af forsvarsudgifterne, og især uddannelsen af de soldater, der sendes til Afghanistan, skal forbedres.

Mener det alvorligt
Partiet har aldrig tidligere været en del af det traditionelt brede politiske flertal bag forsvarsforligene.

“Men vi mener det her alvorligt. SF skal være en del af det forsvarspolitiske flertal,” siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen til avisen.

Udspillet er godkendt i både SF’s folketingsgruppe og forretningsudvalg.

Holger K. Nielsen understreger, at partiet møder op til forsvarsforhandlingerne i foråret uden ultimative krav. Han fremhæver også, at SF’s udspil fjerner en af de sidste store knaster i forhold til S.

“Vores udspil er et stort skridt mod et muligt regeringssamarbejde med Socialdemokraterne,” siger Holger K. Nielsen.

Kilde: TV 2 Nyhederne