Soldaterliv.com

FTK sender fire danske soldater hjem fra Libanon efter druk. FOTO: Arkivfoto

De danske soldater der er udstationeret i Libanon, har nu helt andre problemer end deres kollegaer i Afghanistan. I stedet for vejsidebomber og daglige angreb, er det moralen der står for skud.

Fire soldater er netop blevet sendt hjem fra UNIFIL-missionen før tid. Det er således anden gang at soldater bliver sendt hjem fra Libanon, pga. misbrug af alkohol – to soldater fra Danmark er tidligere blevet hjemsendt fra missionen.

De fire soldater blev afsløret i at indtage alkohol under et drikkelag, og var taget på fast gerning; alle soldaterne var stang-stive da de blev opdaget.

Og selvom det sker i fritiden, er det ikke tilladt at indtage alkohol under missionsudsendelse – præcis som man kender det fra Afghanistan, Irak, Kosovo og alle andre udsendelsesområder. I visse zoner kan op til to genstande dog være tilladt – men denne grænse var soldaterne langt over.

“I princippet, når man er udsendt i et missionsområde, har man sådan set ikke fri.” – pressetalsmand for FTK, Lars Skjoldan

De fire soldater der blev opdaget bliver, udover en hjemsendelse, stillet for Forsvarets Auditørkorps. Her bliver den slags typisk takseret til mellem 1.500 og 2.500 kroner i bøde, udover selvfølgelig påtalen på deres bedømmelsespapirer.

At det er anden gang på relativ kort tid alkohol skaber problemer, kan betyde at restriktionerne bliver strammet for danskere i Libanon. Det er ligeledes Flyvertaktisk Kommando der tager denne beslutning.

Det er i øjeblikket Flyvertaktisk Kommando der håndterer missionen i Libanon, og derfor dem som stiller soldaterne til rådighed for FN. Soldaterne løser transport- og bevogtningsopgaver og der er udsendt omkring 150 til området.

DR sender i aften dokumentar om invasionen af Irak - se med klokken 20:00. FOTO: Wikipedia

I aften klokken 20.00 sendes dokumentaren om hvordan vi forud for krigen i Irak igen og igenhørte  om truslen fra Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Men da FNs våbeninspektører rykkede ind i Irak fandt de ingenting. Hvor kom de detaljerede oplysninger om Iraks hemmelige mobile, biologiske våben fra? Våben, der angiveligt kunne sprede gifte som miltbrand og tyfus i den vestlige verden.

DR1 Dokumentar afdækker den utrolige historie om grundlaget for krigen og om en enkelt mands løgne. En irakisk ingeniør og afhopper, der søgte asyl i Tyskland, og som fik kodenavnet Curveball. Denne mands tilsyneladende detaljerede viden om Saddam Husseins våben spillede en markant rolle i debatten op til krigen – blandt andet da USAs tidligere udenrigsminister Colin Powells holdt den tale i FN i 5. februar 2003, som af mange anses for at være det reelle startskud til krigen.

Men Curveballs detaljerede viden viste sig ikke at holde stik. DR1 Dokumentaren er gået på jagt efter manden med kodenavnet Curveball – for hvad er hans forklaring på de løgne, der var med til at føre en verden i krig?

Den danske regering har hidtil afvist at iværksætte en undersøgelse af grundlaget for Irak-krigen, fordi Danmarks begrundelse for medvirken i krigen ikke var påstandene om masseødelæggelsesvåben – men derimod, at Irak ikke ville samarbejde med FN.

Oplysningerne i dokumentarprogrammet får dog Socialdemokratiets udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, og SFs formand, Villy Søvndal til at gentage deres krav om en undersøgelse.

“Vi har brug for en undersøgelse for at gardere os mod igen at kaste os ud i en krig på et forløjet grundlag” – Mogens Lykketoft, fra dokumentaren.

Også en række centralt placerede kilder i USA, Tyskland og Irak medvirker i dokumentarudsendelsen. Ifølge Tysklands tidligere FN-ambassadør Gunther Pleuger advarede Tyskland allerede før krigen USA mod at stole på Curveballs oplysninger.

Colin Powell har efterfølgende kaldt sin tale forud for krigen for “en plet på hans omdømme som altid vil være der” og ” et smertefuldt minde”.

Ifølge Colin Powells nærmeste medarbejder og stabschef Larry Wilkerson blev Powell ført bag lyset af CIAs daværende chef, George Tenet.

Se dokumentaren direkte her: http://www.dr.dk/tv/live/ eller på DR1 på dit tv.

Ny resolution mod tortur vedtaget i FN. FOTO: Wikipedia

FN’s Menneskerettighedsråd vedtog den 26. marts med konsensus (uden afstemning) en resolution mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som Danmark har fremlagt. Dette er netop blevet offentliggjort i et nyhedsbrev fra FN.

”Tortur er et globalt fænomen. Det er kun lykkedes for meget få lande reelt at udrydde tortur. I langt de fleste stater finder tortur ikke bare sted i isolerede tilfælde, men udøves på en mere regelmæssig, udbredt eller ligefrem systematisk måde” – FN’s særlige rapportør om tortur, Manfred Nowak.

Derfor fremlægger Danmark hvert år resolutioner mod tortur i FN’s Menneskerettighedsråd og på Generalforsamlingen. Resolutionerne i Menneskerettighedsrådet fokuserer på særlige emner.

Dommere, anklagere og andre jurister spiller en væsentlig rolle i bekæmpelsen af tortur, og de har også et særligt ansvar i den forbindelse. På forslag af Danmark har FN’s Menneskerettighedsråd nu fastlagt retningslinjer for, hvad staterne skal gøre for at sikre, at jurister udøver deres rolle og lever op til deres ansvar i forbindelse med tortur. I forlængelse af sidste års resolution om sundhedspersonales rolle og ansvar i forbindelse med tortur, fokuserer dette års resolution således på dommere, anklagere og andre juristers rolle og ansvar i forbindelse med tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Resolutionen blev vedtaget med 62 medforslagsstillere efter meget vanskelige forhandlinger, først og fremmest fordi den berører grundlæggende, og ofte forskelligartede, elementer i de enkelte landes retssystemer.

Resolutionen fordømmer enhver form for tortur og fastslår, at domstolene og justitsvæsenets uafhængighed er en vigtig forudsætning for beskyttelsen af menneskerettighederne, herunder frihed for tortur. Den opfordrer staterne til at vedtage, gennemføre og overholde retlige og proceduremæssige værn mod tortur og til at sikre, at domstolene og anklagemyndigheden sikrer overholdelsen af disse regler, som ikke må omgås. Resolutionen understreger også betydningen af internationalt samarbejde, herunder økonomisk bistand, til at bistå staternes nationale indsats for at styrke retsplejen.

Resolutionen opstiller en række andre retsgarantier, herunder, at enhver frihedsberøvet straks skal bringes personligt til at møde for en dommer eller anden uafhængig retsembedsmand, og bekræfter endvidere en række bestemmelser i FN’s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

Resolutionen kan læses i sin helhed ved at følge linket her: Endelig resolution mod tortur, vedtaget i FN’s menneskerettighedsråd.

Danmark siger også i denne omgang nej, til at sende flere soldater til Afghanistan. Vi har 750 afsted på nuværende tidspunkt.

Danmark har atter takket nej til NATO’s ønske om sende flere soldater til Afghanistan.

Denne gang beder forsvarsalliancen om ekstra 100 til såkaldt kapacitetsopbygning, fortæller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V).

“Vi har sagt nej til anmodningen med blandt andet henvisning til vores styrkeloft. Men til gengæld har vi har sagt, at vi meget gerne vil undersøge mulighederne for, hvad man kan gøre for netop i højere grad at have kapacitetsopbygning end kamptropper” – forsvarsministeren, efter møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Anmodningen fra Nato kommer samtidig med, at VK-regeringen i disse dage og uger forhandler med partierne bag Afghanistan-styrken om den årlige revision af den såkaldte Helmand-strategi.

Her er et af målene, at Danmark i højere grad skal træne og oplære afghanerne til selv at overtage ansvaret i den uroprægede, sydlige Helmand-provins.

Indsatsen i Afghanistan sker under mandat fra FN og efter invitation fra den afghanske regering. ISAF – International Security Assistance Force – er imidlertid ikke en FN-styrke, men en Nato-ledet koalition.

Danmark har i dag 750 soldater i Afghanistan, hvoraf hovedparten befinder sig i Helmand-provinsen.

I alt 31 danske soldater har mistet livet i Afghanistan.

Kai Vittrup siger nu farvel til den afghanske politimission for søge til sikkerhedsbrancen. FOTO: Eupol

Kai Vittrup, som siden starten af 2008, har stået for uddannelsen af det afghanske politi, stopper på pinden. Efter hans halvandet år som chef, er det nu på tide at søge nye græsmarker.

“Jeg har fået et tilbud, jeg ikke kunne afslå, en meget interessant opgave venter foran, Det er klart, at det er med et vist vemod, at jeg forlader det her. Jeg synes, at vi har vist vejen frem. Vi har virkeligt opnået nogle gode resultater,” – Kai Vittrup.

Det gør han fordi han har fået et nyt job hvor han skal arbejde i ’sikkerhedsbranchen’. Om det er i Afghanistan, eller Mellemøsten overhovedet, siger kilden ikke noget om. Der kan selvfølgelig spekuleres på hvorvidt han mon er flyttet til den private sikkerhedssektor. Han forventer ikke, at han kommer til at arbejde fra Danmark.

DK sender 140 logistik-folk afsted til Libanon snarest

Selvom HOK endnu ikke har bekræftet det på deres hjemmeside, skulle der være bred enighed i at Danmark sender 140 soldater til Libanon. Det er (i første omgang?) udelukkende logistik-folk der kommer afsted.

De skal indgå i den fredsbevarende FN-styrke Unifil. Både regeringen og oppositionen – bortset fra Enhedslisten som sædvanelig – har sagt god for styrken og er tilfreds med, at Danmark atter deltager i en af FN’s fredsbevarende operationer. De nuværende danske styrker i Afghanistan og Kosovo (som vi snart trækker os ud af) deltager således under Natos blå flag.

Forsvarsminister Søren Gade (V) er samtidig glad for, at der er så bred en opbakning i Folketinget til regeringens tilbud til FN.

“Vi har tidligere bidraget med skibe og fly, og nu sender vi så også soldater. Det styrker vores position i FN og er med til at sikre, at soldaterne også bevarer deres fredsbevarende kompetencer. På langt sigt er der jo forhåbentlig flere frede end krige, som skal vindes,” siger Søren Gade, som tidligere selv i 1990 og 1991 har været udsendt som FN-observatør i det sydlige Libanon.

Rygter internt i Hæren fortæller at de soldater som ellers har været under missionsuddannelse til Kosovo allerede nu er informeret om at de skal til Libanon.

FN’s henvendelse skyldes, at Polen trækker sit bidrag tilbage. Du kan i øvrigt se et kort (22 sekunder) indslag om nyheden på TV2s hjemmeside: direkte link her.