Det danske forsvar vil til at etablere sig på den digitale kampzone i cyberspace – og dette efter det gode gamle princip at det bedste forsvar er et godt angreb.
Det er igen Forsvarskommisionen kommenterer på hvad Forsvaret bør gøre i fremtiden. Det opsigtsvækkende er bestemt ikke at mere og mere krigsførelse bliver digitalt, for det er nærmere en naturlig konsekvens af vores verden i dag. Det interessante er måden hvorpå det, ifølge kommisionen, bør gøres på. Det skal nemlig være muligt, proaktivt, at angribe fjenden på internettet.
Det fremgår af den rapport som Forsvarskommissionen offentliggjorde i sidste uge om fremtidens forsvar, fortæller Jesper Britze, der er it-direktør i Forsvaret.
“Der står klart og tydeligt, at Forsvaret vil have ny kapacitet, og oven i købet ønsker man at blive offensiv på området,” siger Jesper Britze.
Han ser kommissionens redegørelse som en klar første indikation på, at medlemmerne ønsker at Forsvaret skal opbygge en offensiv kapacitet på internettet.
“Forsvaret ønsker at være offensiv i cyberspace. Og ikke kun defensiv, som vi har været tidligere,” siger Jesper Britze.
Politisk er der dog stadig lang vej til, at Forsvaret kommer til at råde over langtrækkende missiler på internettet.
Kommissionens redegørelse skal nemlig danne grundlaget for en politisk debat, hvor partiernes forligsordførere skal blive enige, før et nyt forsvarsforlig er indgået, slår han fast.
“I første omgang skal politikerne blive enige. Og så skal man så hitte ud af, hvordan man gør det her,” siger han.
Ingen slagstyrke
I dag råder Forsvaret over masser af kapacitet til defensiv krigsførelse på internettet.
Samtidig har Forsvaret gennem samarbejde med FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) stor kapacitet inden for varsling af it-trusler, forklarer it-direktøren.
Men når det kommer til muligheden for at lave egentlig udfald mod fjenden på nettet, har Forsvaret ifølge Jesper Britze ingen muligheder. Og det er derfor, at Kommissionsrapporten foreslår opbygningen af et såkaldt Computer Network Operation (CNO) – beredskab.
Ifølge Jesper Britze er det endnu for tidligt i processen at uddybe, hvad det offensive beredskab skal bestå i.
“Men det er jo med udgangspunkt i den gode militærdoktrin om, at det bedste forsvar er et angreb,” siger han.
Han forklarer, at CNO-beredskabet eksempelvis vil kunne bruges, hvis nogen forsøger at gennemføre et angreb mod Forsvarets netværk.
Samtidig vil det offensive beredskab i forbindelse med en kamphandling kunne bruges til at forhindre fjenden i at bruge datanetværk til hans formål.
“I stedet for bare at forsvare sig, kunne det jo være interessant at gå i sulet på dem,” siger Jesper Britze.
Spørgsmålet er så hvordan Danmark vil skaffe alle de nødvendige kompetancer. Forsvaret har tidligere haft et dårligt ry omkring IT-projekter, og hvis ikke dette blot skal blive en gentagelse kræver det at der bliver tilført nyt kyndigt personel. Desuden skal man være opmærksom på at opfordringen om at være proaktiv er imod nuværende love på området – men her kunne en politisk enighed måske ændre dén situation.
Kineserne har iøvrigt gang i samme projekt og ComputerWorld.dk behandler emnet gankse kort her.
Nye kommentarer