Soldaterliv.com

Forsvarets efterretningstjeneste, indhentningsstation Jylland

Skønt intet offentligt er publiceret om dette, så fortæller rygter at FE – Forsvarets efterretningstjeneste – har hævet trusselsniveauet mod de danske militære installationer, fra lav til middel. Det fortæller flere kilder til redaktionen på Soldaterliv.com

Hvorvidt der er en konkret trussel, eller om det skyldes en mere generel vurdering er usikkert. Sikkert er det dog at alle ansatte i forsvaret er blevet orienteret om dette. Selv de værnepligtige har mandag (i går, 22. februar) fået en instruks i det nye forholdsordrer. Det gælder bl.a. at spørge ind til mistænkelige personers ophold på kaserneområder, melde om tasker og efterladt affald og lignende.

Forsvarets efterretningstjeneste definerer selv niveal middel således: “Der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning. Angreb/skadevoldende aktivitet er mindre sandsynlig.”

Såfremt der kommer nye udmeldinger om grund(ene) bag dette træk vil vi opdatere denne artikel.

Internetudgaven af avisen Information skriver i dag en artikel om at Facebook skulle være brugt som føringsværktøj i flere tilfælde, i Afghanistan.

Facebook bruges, ifølge Information, til koordinering af angreb i Afghanistan

Artiklen beskriver hvordan de omkring 750 danske soldater i flere tilfælde skulle have brugt Facebook til at koordinere operationer – oplysninger som journalisten fra Information tilsyneladende har fra oberstløjtnant Kim Astrup, der er chef for Nationale Operationer ved Hærens Operative Kommando.

“Det er meget nemt og bekvemt at bruge nettet, men man glemmer måske, at der kan være andre, der får adgang til de oplysninger, man udveksler,”  siger Kim Astrup.

Hærens Operative Kommando (HOK) frygter, at Taleban har fået adgang til følsomme oplysninger som køreruter, tidsplaner og enhedernes taktiske procedurer, det har afgørende betydning for soldaternes sikkerhed. Taleban kan bruge oplysningerne til at placere vejsidebomber, som i øjeblikket er den største trussel mod de danske styrker.

Men artiklen må på alle måder basere sig på en misforståelse. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at uddannede ledere ser stort på sikkerheden og bruger Facebook til at planlægge ting som køreruter osv. – eller kan det? Forsvaret har af og til lavet fejl af denne kaliber. Hvis det er sandt kræver det en gennemgribende oplysningskampagne internt i Forsvarets rækker.

Der har før været tale om at enkelte soldater har været lidt for åbentmundede på Facebook eller personlige blogs, men dette skulle tilsyneladende være sket fra ledelsesniveau.

Lad dette være et oplæg til debat – hvordan bør internettet bruges af udsendte soldater? Bør der være begrænsninger på eller skal man blot lade den enkelte soldat bruge sin sunde fornuft?

Frankrig er et af de lande som har den hårdeste linie mod pirater – her er dog ikke tale om pirater i oprindelig forstand, men den slags pirater der fungerer digitalt ved at kopiere software til computere.

Denne kamp mod ulovligheder er nu kommet ind i en ny fase – den franske militære efterretningstjeneste har bistået med at opspore operatørene bag torrent-trackeren “SnowTiger” i Frankrig. Der er i alt anholdt 10 personer i nærheden af Paris og Toulouse, og 21 servere i Frankrig skulle være beslaglagt.

Frankrig er kendt for dets anti-piratholdning, og det lader til, at de har skruet en tak op for indsatsen imod pirater med denne aktion.

Spørgsmålet er ikke om disse mennesker er uskyldige eller ej, men nærmere om man bør bruge militære efteretningstjenester til at snuse i civile menneskers liv. Vi har her på Soldaterliv.com tidligere været inde på den debat i artiklen ‘Spild af efteretningsressourcer med både PET og FE‘.

Politiken.dk har en spændende artikel om hvorvidt det er spild af ressourcer at Danmark både har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). Især er det måske vigtigt at huske på at begge blev oprettet tilbage under den kolde krig og situationen i dag kan ikke siges at være den samme. Trusselsbilledet er skiftet fra en tydelig defineret fjende til den klassiske krig mod terror.

Men laver tjenesterne det samme? Det er bestemt svært at definere fuldstændigt præcist hvilke opgaver de to tjenester har – deres årsrapporter afslører ikke meget og ej heller er der megen information på deres hjemmesider. Faktisk er sidste opdatering på FE’s hjemmeside over ét år gammel – ikke just prangende for en institution der igen og igen hævder at nu vil de være mere fremme i offentlighedens søgelys. Spørger man almindelige mennesker vil det eneste de kan huske om FE sandsynligvis være skandalen om Frank Grevil og hans Irak-papirer der blev offentliggjort. Begge tjenester vurderes til at have omkring 800 mand ansat men man kan nærmest ugentligt høre nyt fra PET.

Hvis vi ender med at have en større terroraktion her i landet vil spørgsmålet utvivlsomt komme når chokket over et angreb har lagt sig: Vidste vi noget i forvejen? Kunne vi have gjort noget for at forhindre det? – men skal vi vente så lang tid med at stille os selv det spørgsmål?

Det danske forsvar vil til at etablere sig på den digitale kampzone i cyberspace – og dette efter det gode gamle princip at det bedste forsvar er et godt angreb.

Det er igen Forsvarskommisionen kommenterer på hvad Forsvaret bør gøre i fremtiden. Det opsigtsvækkende er bestemt ikke at mere og mere krigsførelse bliver digitalt, for det er nærmere en naturlig konsekvens af vores verden i dag. Det interessante er måden hvorpå det, ifølge kommisionen, bør gøres på. Det skal nemlig være muligt, proaktivt, at angribe fjenden på internettet.

Det fremgår af den rapport som Forsvarskommissionen offentliggjorde i sidste uge om fremtidens forsvar, fortæller Jesper Britze, der er it-direktør i Forsvaret.

“Der står klart og tydeligt, at Forsvaret vil have ny kapacitet, og oven i købet ønsker man at blive offensiv på området,” siger Jesper Britze.

Han ser kommissionens redegørelse som en klar første indikation på, at medlemmerne ønsker at Forsvaret skal opbygge en offensiv kapacitet på internettet.

“Forsvaret ønsker at være offensiv i cyberspace. Og ikke kun defensiv, som vi har været tidligere,” siger Jesper Britze.

Politisk er der dog stadig lang vej til, at Forsvaret kommer til at råde over langtrækkende missiler på internettet.

Kommissionens redegørelse skal nemlig danne grundlaget for en politisk debat, hvor partiernes forligsordførere skal blive enige, før et nyt forsvarsforlig er indgået, slår han fast.

“I første omgang skal politikerne blive enige. Og så skal man så hitte ud af, hvordan man gør det her,” siger han.

Ingen slagstyrke
I dag råder Forsvaret over masser af kapacitet til defensiv krigsførelse på internettet.

Samtidig har Forsvaret gennem samarbejde med FE (Forsvarets Efterretningstjeneste) stor kapacitet inden for varsling af it-trusler, forklarer it-direktøren.

Men når det kommer til muligheden for at lave egentlig udfald mod fjenden på nettet, har Forsvaret ifølge Jesper Britze ingen muligheder. Og det er derfor, at Kommissionsrapporten foreslår opbygningen af et såkaldt Computer Network Operation (CNO) – beredskab.

Ifølge Jesper Britze er det endnu for tidligt i processen at uddybe, hvad det offensive beredskab skal bestå i.

“Men det er jo med udgangspunkt i den gode militærdoktrin om, at det bedste forsvar er et angreb,” siger han.

Han forklarer, at CNO-beredskabet eksempelvis vil kunne bruges, hvis nogen forsøger at gennemføre et angreb mod Forsvarets netværk.

Samtidig vil det offensive beredskab i forbindelse med en kamphandling kunne bruges til at forhindre fjenden i at bruge datanetværk til hans formål.

“I stedet for bare at forsvare sig, kunne det jo være interessant at gå i sulet på dem,” siger Jesper Britze.

Spørgsmålet er så hvordan Danmark vil skaffe alle de nødvendige kompetancer. Forsvaret har tidligere haft et dårligt ry omkring IT-projekter, og hvis ikke dette blot skal blive en gentagelse kræver det at der bliver tilført nyt kyndigt personel. Desuden skal man være opmærksom på at opfordringen om at være proaktiv er imod nuværende love på området – men her kunne en politisk enighed måske ændre dén situation.

Kineserne har iøvrigt gang i samme projekt og ComputerWorld.dk behandler emnet gankse kort her.