Flere tilføjelser på Soldaterliv.com

Lagt online den 10. april 2010, under følgende: artikler, nyheder, nyheder om Soldaterliv.com.

To friske opdateringer til Soldaterliv.com - Facebook Share og afstemninger. FOTO: Soldaterliv.com

Endnu to opdatering har set dagens lys her på Soldaterliv.com – begge nogle som forhåbentligt bidrager til en endnu bedre og mere spændende oplevelse på hjemmesiden her. Efter at teknikken drillede hele sidste uge, har det nye setup på alle måder vist sit værd.

Første opdatering ligger mest ‘under hjelmen’ på den tekniske side, men resulterer i en langt mere fleksibel brug af afstemninger her på siden. Hvor vi før manuelt skulle ind og opdatere, tilpasse, sætte diverse krydser, slette, gemme og meget andet, klares det hele nu automatisk. Det betyder du altid kan være sikker på at der er friske afstemninger her – fedt! Vi kører vores afstemninger i 14 dage, hvorefter der automatisk kommer en ny. Lige nu handler afstemningen om Polens kommende fremtid. Se selv i højre side, eller følg med i vores arkiv over afstemninger, hvor du kan se alle dem vi har kørt igennem.

Anden opdatering er lidt mere spændende. Det er noget mange større hjemmesider har taget til sig for nyligt, og forhåbentligt vil I som brugere også tage godt imod det her. Det er nu muligt at dele artikler og nyheder via Facebook. Hvor vi før kun har haft en Facebook-side (som du finder her), kan vi nu tilbyde jer alle at dele vores nyheder. Finder du en spændende nyhed herinde, så trykker du bare på Facebook-knappen under artiklen, og straks kan du sende et link direkte på din Facebook-profil. Smart!

Hvis du har spørgsmål til brugen, så er du velkommen til at kontakte os.