Soldaterliv.com slår sig sammen med Krigeren.dk: Besøg den nye fælles hjemmeside her!
Du bladrer lige nu i arkivet for internationale nyheder. Heri finder du nyheder og artikler som har international relevans. Alle indlæg er arrangeret så de nyeste kommer først, og de ældste sidst. Leder du efter noget andet? Se alle kategorier, eller søg blandt emneord.


skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 7

Lagt online den 4. maj 2010, under følgende: internationale nyheder, nationale nyheder, nyheder.

Vores to kække hovedpersoner i serien ‘30 dage i Afghanistan’ fortsætter deres tur rundt i landet. De er igen rykket længere syd på, og vil nu forsøge rent faktisk at dække kampene – hvis der ellers kommer nogen mens de er på besøg.

De når dog også at snakke en del med flere forskellige sider af ISAF-styrkerne. Se med her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro, afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3, afsnit 4, afsnit 5, afsnit 6

skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 5

Lagt online den 2. maj 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Vi er igen nået til det daglige højdepunkt: næste afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’.

Vores hovedpersoner Ken & Nate er nu nået til Kabul Internation Airport, men da de ikke er de generte typer, afholder stedet dem ikke fra at snakke med de lokale folk.

Mens de venter på et fly til Kandahar mellemlander de på en kaffebar og så går snakken eller løs.. se selv med her i afsnit 5:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro, afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3, afsnit 4

skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 4

Lagt online den 1. maj 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Vi kører videre med vores serie ‘30 dage i Afghanistan’. Her er vi kommet til dag 4, og sergenterne Nate & Ken bliver igen vist rundt i Afghanistan af lokalbefolkningen. De snakker bl.a. med en pige på 21, som igennem hele Taliban-perioden har været nægtet adgang til skolen – men som nu igen har fået mulighed for at lære noget nyt. Ligeledes taler de med Mohammad, en fyr på 23 hvis familie er flygtet til Iran, men som nu igen er sammen som en familie.

Se dagens afsnit her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro, afsnit 1, afsnit 2, afsnit 3,

skrevet af Redaktionen

Krigen fra Vietnam genopfriskes i nyt spil

Lagt online den 30. april 2010, under følgende: internationale nyheder, nyheder.

Den populære computerspilsserie 'Call of Duty' fortsætter. Næste spil i serien vil omhandle Vietnam-krigen. FOTO: Wikipedia

For mange af vores læsere – måske især af de yngre – ringer der klokker når en titel som Call of Duty bliver nævnt. For andre giver det ikke den store genkendelse.

Call of Duty er et af verdens mest populære computerspil og spilles ivrigt af mange hundrede tusinde hver dag. Indtil har serien, der dækker over seks spil, dækket en række andre store krigsscenarier så som 2. verdenskrig, Stillehavskrigen og russernes indtagelse af Nazi-Tyskland. Herudover er der en række spil med ‘moderne krigsførelse’.

Det er derfor ganske naturligt at producenterne bag serien, Activision, vil fortsætte rytmen, og næste spil bliver således omhandlende Vietnam-krigen.

Vietnamkrigen er af mange et ømtåleligt emne, skønt den ligger helt tilbage fra 1959 og sluttede i 1973. I 1975 var de sidste hjælpeorganisationer trukket hjem, efter at Nordvietnam havde fået kontrollen.

Vietnamkrigen sluttede endeligt 30. april 1975 med Saigons fald. Krigen kostede 58.000 dræbte amerikanske soldater og mellem 2 og 5,7 millioner vietnamesere. Et stort antal af disse var civile.

Call of Duty er dog ikke det første spil der sætter fingrene i Vietnamkrigen. Der har tidligere været computerspil som Line of Sight: Vietnam, Vietcong og Conflict Vietnam – ingen af disse spil har dog på noget tidspunkt været i nærheden af Call of Dutys enorme salgstal. Det skønnes at der er solgt over 60 millioner Call of Duty-spil.

En organisation sat i verden af produtionsselskabet bag spilserien, har til formål at skaffe arbejdspladser til sårede krigsveteraner fra USA’s militær. Senest har de doneret $125,000 til sårede soldater fra Afghanistan og Irak.

skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 3

Lagt online den 30. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Vi er nået til afsnit 3 i vores serie om 30 dage i Afghanistan. Vores to hovedpersoner, sergenterne Nate & Ken, er sluppet godt igennem Kabuls gader uden beskyttelse, og fik snakket med nogle lokale afghanere. I dagens afsnit går tiden igen hos afghanerne selv – lokale bliver besøgt, og forskellige klanledere får også fortalt deres historie.

Ken & Nate begynder at holde af det afghanske folk. Se med her hvorfor:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro, afsnit 1, afsnit 2

skrevet af Redaktionen

Årsdag for sejren over Sovjet fejret i Afghanistan

Lagt online den 29. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Afghanistan fejrer årsdagen for sejren over sovjet. FOTO: ISAF

Afghanske ledere markerede i går årsdagen for sejren over Sovjetunionen tilbage i de sene 1980ere. Mere præcist er det faktisk 18. årsdag for slaget.

Der var planlagt militærparader med Afghan National Army (billedet til højre) og en række andre events.

Præsident Hamid Karzai var der ikke til paraden. Efter sigende skulle han være i Bhutan til et møde, men rygterne gik tilsyneladende på at det skyldtes frygt efter attentatforsøget mod ham under paraden i 2008.

I stedet var vicepræsident Mohammad Qasim Fahim til stede på det stadium hvor seancen blev holdt. Mohammad Qasim Fahim talte bl.a. landets arbejde med at opstille Afghan National Army og Afghan National Police, og arbejdet mod korruption i regeringsrækkerne.

Ligeledes talte vicepræsidenten en del om sammenholdet i Afghanistan:

“We have come here to celebrate the victims of the jihad and also to remember those bloody years and how the nation stood and gained this victory, without strong weapons of the developed world, against a strong superpower,”

Han sluttede sin tale af med at udtrykke håb for den kommende kampagne for fred, den såkaldte jirga, som næste måned vil forsøge at samle de lokale afghanere.

Men selvom alt virkede idyllisk på pladsen, forsatte volden ude i landet. I Kandahar i det sydlige Afghanistan, blev en ældre stammeleder slået ihjel. Ligeledes skabte en bilbombe kaos da den dræbte seks personer i Khost. Hele Kabul var på højeste alarmberedskab i forbindelse med fejringen, og byen selv slap uden voldsomme episoder.

Se en række billeder fra årsdagen her:

skrevet af Redaktionen

PowerPoint værre trussel end IEDs

Lagt online den 29. april 2010, under følgende: internationale nyheder, nyheder.

Oversigt over relationer i Afghanistan - forvirret? PowerPoint er den nye fjende. FOTO: Fra COIN Rapport

Soldater i Irak og Afghanistan bekymrer sig mest om snigskytter og vejsidebomber, men på de bonede gulve er den militære trussel en noget andet end ude i det støvede landskab.

Faktisk peger flere ledende skikkelser i den amerikanske hær på, at programmet PowerPoint er ved at udvikle sig til en skjult fjende, som vinder kampen inde fra.

I følge flere personer udgør præsentationsprogrammet en trussel på flere fronter.

Det er for det første en massiv tidsrøver, fordi PowerPoint-slides nærmest er blevet uundværligt i et hvert militært samråd. Det samme gør sig gældende i mange andre virksomheder, og her taler man om ‘death by powerpoint’ – det kan nemlig gøres dræbende kedeligt at se på det ene billedshow efter det andet.

Udover det, så binder det en masse administrative ressourcer til at producere disse publikationer. Oftest bliver der brugt flere timer på at lave en præsentation, og det er måske mere end projektet i virkeligheden fortjener.

Men den udbredte brug af PowerPoint er også en skjult trussel på et højere plan. Det fortæller flere militære personer til avisen New York Times.

På en militærkonference i denne måned udtalte en tidligere general, at ”PowerPoint er farlig, fordi det giver os illusionen af, at vi forstår sammenhænge, og at vi har kontrol og overblik. Det er ikke alle verdens problemer, der kan løses bare ved at opstille dem i listeformat.” General H. R. McHaster forbød direkte PowerPoints, da han koordinerede slaget om en irakisk by i 2005.

Flere kommandører mener også, at PowerPoint lammer diskussionen, og at den begrænser kritiske og gennemtænkte beslutninger, fordi det forsimpler mange ting. Et konkret eksempel er billedet over denne artikel. Det er ikke en joke men derimod et diagram fra en militær PowerPoint-præsentation, der skal forklare den komplekse situation i Afghanistan. Selve billedet forklarer vi i en selvstændig artikel i morgen.

Men i det danske militær er frygten for PowerPoint ikke synlig i samme grad.

”Jeg mener ikke, at PowerPoint udgør en beslutningsmæssig trussel i det danske militær,” lyder det korte svar fra Forsvarskommandoens presseofficer Henrik Mortensen til ComON.

Microsoft-programmet er dog også en del af de danske kommandørers våbenarsenal.

”Men PowerPoint er noget, der bruges til præsentationer. Når der skal tages beslutninger, så sker det via skriftlige sagsoplæg eller notater – og eventuelt med en præsentation,” siger presseofficeren.

De tidligere papirmapper, der blev båret rundt fra kontor til kontor, er afløst af mere moderne dokumenthåndtering (ESDH), forklarer han. PowerPoint-slides kommer kun i aktion, når der skal briefes om vedtagne beslutninger.

De kritiske stemmer i den amerikanske hær understreger dog, at de ikke vil give overforbruget af PowerPoint-præsentationer skylden for fejlslagne militære aktioner, og at programmet rent faktisk er meget nyttigt, når pressen og andre udenforstående skal orienteres.

skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 2

Lagt online den 29. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Andet afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’ ruller nu over skærmen igen. Efter sergenterne Nate & Ken i går var i Camp Julien, når de i dag til et lidt mere spændende sted. De taler bl.a. med oberst John F. Agoglia fra den amerikanske hær, og har et spændende interview med ham.

Se dagens afsnit her:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro, afsnit 1

skrevet af Redaktionen

30 dage i Afghanistan: Dag 1

Lagt online den 28. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Så kom dagen hvor vi viser første afsnit af ISAF’s nye serie ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er netop blevet færdigproduceret.

I hovedrollerne har vi to sergenter fra den amerikanske hær, sergent Nathan Gallahan og sergent Ken Raimondi. De starter deres tur igennem Afghanistan i Camp Julien. Lejren er ikke mere end en stak små bygninger, sat i række. Der er ingen forretninger, kantinen har kun åbent når maden bliver leveret fra en større lejr lidt længere væk.

Hør mere om hvad der egentligt sker i lejren… god fornøjelse.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Husk at vi hver dag serverer et nyt afsnit af serien ‘30 dage i Afghanistan’. Serien er produceret af NATO og ISAF. Tidligere afsnit:

Intro

skrevet af Redaktionen

Nyt projekt fra ISAF og NATO skal give bedre forståelse

Lagt online den 27. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Nate & Ken drager 30 dage igennem Afghanistan, kun bevæbnet med videokamera og mikrofon. FOTO: ISAF

ISAF og NATO har netop iværksat en større kampagne for at højne forståelsen – og accepten – af ISAF-missionen i Afghanistan.

Dette projekt er ikke det første i rækken, senest har ISAF-ledelsen forsøgt sig med en helt ny markedsføring. Projektet er dog et af de mere interessante, selv for almindelige mennesker.

Ganske kort forklaret, så går det ud på at to gutter – Nate & Ken – tager rundt i Afghanistan bevæbnet med videokamera og mikrofon, og taler med civilister, soldater, ledere og andre med en mening om freden. Taliban-sympatisører får endda også muligheden for at komme til orde.

Det hele varer i 30 dage, med hvert et nyt afsnit hver dag. Første afsnit vil vi vise her på Soldaterliv i morgen, og så fortsætte de næste 30 dage frem. Så gem siden i dine bogmærker, tilmeld dig på Facebook-gruppen eller abonner på vores YouTube-kanal.

Hvert afsnit kommer klokken 12:00, lige tids nok til at du kan sluge det i frokostpausen.

Se en kort introduktion til programmet herunder. Første del kommer i morgen, onsdag, klokken 12.

YouTube-forhåndsvisningsbillede