Nyt projekt fra ISAF og NATO skal give bedre forståelse

Lagt online den 27. april 2010, under følgende: artikler, internationale nyheder, nyheder.

Nate & Ken drager 30 dage igennem Afghanistan, kun bevæbnet med videokamera og mikrofon. FOTO: ISAF

ISAF og NATO har netop iværksat en større kampagne for at højne forståelsen – og accepten – af ISAF-missionen i Afghanistan.

Dette projekt er ikke det første i rækken, senest har ISAF-ledelsen forsøgt sig med en helt ny markedsføring. Projektet er dog et af de mere interessante, selv for almindelige mennesker.

Ganske kort forklaret, så går det ud på at to gutter – Nate & Ken – tager rundt i Afghanistan bevæbnet med videokamera og mikrofon, og taler med civilister, soldater, ledere og andre med en mening om freden. Taliban-sympatisører får endda også muligheden for at komme til orde.

Det hele varer i 30 dage, med hvert et nyt afsnit hver dag. Første afsnit vil vi vise her på Soldaterliv i morgen, og så fortsætte de næste 30 dage frem. Så gem siden i dine bogmærker, tilmeld dig på Facebook-gruppen eller abonner på vores YouTube-kanal.

Hvert afsnit kommer klokken 12:00, lige tids nok til at du kan sluge det i frokostpausen.

Se en kort introduktion til programmet herunder. Første del kommer i morgen, onsdag, klokken 12.

YouTube-forhåndsvisningsbillede