Nye støvler til amerikanske soldater i Afghanistan
Lagt online den 16. marts 2010, under følgende: internationale nyheder.
Igennem de sidste 7 måneder har et kompagni i den amerikanske hær, testet et par nye støvler til brug under udsendelse til Afghanistan. Støvlerne skulle angiveligt give et bedre fodfæste i klippeområder samt i kraftige sandmængder
Støvlerne er designet specielt til den amerikanske hær og bliver produceret af firmaet Danner. De har en grov gummisål, lavet specielt til at stå godt fast i det varierende klippeterræn i Afghanistan. Den øverste del af støvlen er lavet i kraftig brun læder, hele vejen fra tæer til ankel. På det punkt minder de meget om støvler fra kendte firmaer som Lowa, Scarpa og Asolo.
Især én ting bliver fremhævet ved støvlerne her – hælen er fremstillet med henblik på at give et ekstra godt afsæt i sand og løst terræn, når de belastes med høj vægt. Så når en fuld læsses soldat soldat går patrulje, burde støvlerne her hjælpe betydeligt med fremdriften.
Flere har dog allerede påpeget kritiske punkter på støvlerne. For det første er de meget lave, hvilket betyder øget risiko for at vride om på en skæv underflade. For det andet er de ikke godkendt til brug på garnisoner, grundet deres farve. Alle støvler skal være sorte, ligesom i det danske forsvar. Hvorvidt der bliver lavet en dispensation, eller kommer en ny version af støvlen, er usikkert.
Det skulle derimod være sikkert at disse støvler godkendes, og udleveres, til udsendelser snarest.
